- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

På Østerbrogade har der gennem mange år været lægepraksis. Tidligere boede hele lægefamilien på førstesalen, og lægen var tilgængelig nærmest hele døgnet. René Milling Eriksen var den første læge, der ikke boede i sin praksis på Østerbrogade, og nu sker der igen noget nyt på Østerbrogade. Nu er den første kvindelige læge rykket ind. Mød Heidi Dahlgaard.

Der står et halvtomt krus med vand på skrivebordet i konsultationsrummet. Faktisk er en halv kop vand det eneste, som Heidi Dahlgaard har nået at indtage hele dagen, for det kræver en hård indsats at starte op som solo-læge i en ny praksis. Hvordan stiller man telefonen om? Hvor ligger receptblokken? Hvem skal man kontakte for at få hjemmesiden opdateret?

Der er nok at se til for tiden i lægepraksissen i Østerbrogade, men der er håb forude, spår den nyankomne læge, der for tiden arbejder fra 7-18 de fleste dag. På sigt ønsker hun sig en arbejdsdag indenfor almindelig arbejdstid, så hun kan holde til jobbet som praktiserende læge i mange år fremover.

Her kan du blive lidt klogere på den nye læge.

Hvorfor valgte du at blive praktisernede læge og ikke fx læge på sygehus?

Under studiet havde jeg en idé om, at jeg ville være i praksis og være medicinsk læge, men jeg var da forvirret undervejs, for der er mange veje at gå. En overgang troede jeg, at jeg skulle være nyremediciner. Og jeg er meget glad for det gynækologiske område. Men jeg er altid kredset tilbage til tanke om praksis. Jeg søgte det speciale og gik den vej – jeg tror, det har været meningen helt fra starten.

Du skal nu være læge i en mindre kystby, hvor du tidligere var læge i en storby. Hvilken forskel forventer du at opleve?

Det er måske lidt naivt, men jeg tror, jeg vil opleve, at patienterne sætter større pris på deres læge. Patienterne her er generelt ældre og mere syge, og derfor er det vigtigt for dem med den samme læge hver gang. Måske har de mange diagnoser, måske tager de meget forskelligt medicin, og der kan være mange uafklarede ting. I Odense er det yngre mennesker, og det er let at skifte læge, så det er nok to vidt forskellige ting. Jeg forventer, at det er mere komplekst at være læge i Faaborg, og at det stiller krav til min faglighed. Der kommer nok ingen nemme konsultationer.

Hvordan er fleksibiliteten som solo-læge – har du fx planer om flere kolleger?

Ikke lige pt. På sigt vil jeg nok gerne have en vikar eller en anden form for hjælp. Hvis jeg skal holde mange år, så er det vigtigt med aflastning. Men lige nu skal jeg lære alle patienterne at kende, og det kan jeg jo ikke gennem en vikar. Jeg har et godt samarbejde med Inez Milling, der også er solo-læge, og vi kan passe patienter for hinanden, men det er skrøbeligt. I Odense var jeg vant til noget andet, og det kan da blive vanskeligt hernede, for udover byvagten er der ingen afløser-ring eller ferie-ring.

Hvilken udvikling ser du, at almen praksis har gennemgået de seneste ti år?

Alt er blevet mere bureaukratisk. Alt skal journaliseres, og det tager tid væk fra patienterne. Styrelse for Patientsikkerhed er kommet, og de stiller krav til dokumentationen, stiller krav til fremmøde ved sovepiller, smertestillende og beroligende medicin, og det er utroligt omstændeligt. Det kan ikke længere ske pr. telefon. Der er sket en opgaveglidning fra afdelingerne til praksis: nu er det lægens ansvar, at prøvesvar fra sygehuset bliver givet, vi skal håndtere præ-medicinering før operationer mm. Det er også blevet vanskeligere at henvise fx diabetes- og KOL-patienter til sygehusene. Og så er der hele akkrediteringsforløbet med kvalitetssikring, procedurer for udløb af medicin mm. Tonen lyder oftere ‘ring til din læge’. Det er alt sammen gode ting, men det er også tid, der går fra patienterne.

Det er stadigvæk sjovt at være læge, men det er ikke mere positivt end for ti år siden.

Hvilken forskel kommer dine patienter til at mærke, nu hvor lægen hedder Heidi og ikke René?

Jeg håber, at de ikke kommer til at opleve en forskel. Jeg er jo kvinde og yngre, men rent lægefagligt skulle det gerne være det samme, de oplever. Jeg har meget fokus på vanedannende medicin, her er jeg streng, og det er ikke altid patienterne synes, vi skal snakke om det. Her kan der måske være en generationsforskel, hvor yngre læger ikke er så rundhåndet med medicin, men det skyldes også krav fra styrelsen, hvor mange læger har været nødt til at ændre praksis.
Der er også en ændring i telefontiden. Mellem klokken 8 og 9 ringer patienterne direkte til mig, og her kan de ikke længere bestille tider og få recepterne fornyet.

Hvordan slapper du af?

Jeg elsker at være fysisk igang. Jeg løber og styrketræner, og så har vi to hunde, som jeg går ture med. Jeg slapper af ved at være mor i familien, og når vi tager i sommerhus på Fynshoved. Eller når jeg lytter til lydbøger eller sidder med mit strikketøj.

Har du nogle uvaner?

Dem har jeg da masser af! Uvaner og svagheder forsøger jeg at håndtere ved selvrefleksion og erkendelse af, at der er noget, man bør lave om på. Vi har jo alle uvaner og svagheder, og budskabet her er, at ingen er perfekte. Heller ikke mig, selvom jeg er læge.

Og selv om man tror, at ‘græsset er grønnere’ på den anden side, så forholder det sig sjældent sådan.

Blå bog Heidi Dahlgaard

Født 1974
Bor i Odense
Gift med Jesper Dahlgaard (kiropraktor i Faaborg)
Har tre børn på hhv. 9, 15 og 18 år
Uddannet læge i 2005 i Odense
Speciallæge i almen medicin i 2014
Elsker fysisk aktivitet, lydbøger og strikketøj

- Annonce -