Falsetten i Faaborg og spillestedet Harders i Svendborg er gået sammen for at skabe en ny
genre de kalder det ”POP – UP getdown”.

Første event sker i dag – den 23. november – på Falsetten i Faaborg
og er total hemmelig. De to foreninger er gået sammen med den vision om at opskalere på kulturen og skabe innovative koncertoplevelser.

Derfor er koncerten d. 23 nov. en POP – UP koncert. – Det betyder, at vi har lagt det benspænd ind
for os selv, at vi ikke må reklamere for koncerten, som man normalt gør siger, Mikkel Oldenburg
og fortsætter:

– Vi har internt lagt den strategi, at på dagen, for koncerten kl. 10.00, så bryder nyheden ud.
Det gør det på alle tænkelige kanaler. SMS ér samt Messenger – beskeder flyver rundt! Mund til
mund ambassadører står klar til at spreder ordet! Facebook begivenheden samt Instagram bliver
offentliggjort. Alt sammen velorganiseret og koordineret de to foreninger imellem, fortæller Mikkel Oldenburg, Projektleder, Spillestedet Harders Svendborg


Til koncerten er booket Danmarks måske bedste rapper Mund de Carlo. Han kommer med sit netop
præ – releaset nye studiealbum. Med sig har han LA DJ som sørger for at stemningen er på
kogepunktet.

Til at varme scenen op, har vi booket lokal Sydfynsk opvarmning fra Svendborg. Inden musikken
går på, vil der dog være fuld knald på huset med grafitti kunstnere og skateboard konkurrencer
– og som om alt dette ikke er nok, så tænder vi også op i grillen, når publikum bliver sultne,
siger Lasse Grønning bestyrelsesmedlem på Falsetten.

Arrangementet er tirsdag d. 23 nov. starter kl. 17.00 og afholdes i Falsettens lokaler.