Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Ultraløberen Lisbeth Billeskov Hansen har netop gennemført danmarksmesterskaberne i 24-timers løb. Her gav hun samtlige konkurrenter tørt på, da hun tog guldmedaljen i kvinderækken og tilmed løb 20 kilometer længere, end den bedste mand. Hele 210 kilometer tilbagelagde hun på 24 timer. Læs mere om det vilde løber-liv og om drømmene for fremtiden.
Det er bare fem dage siden, at 39-årige Lisbeth Billeskov Hansen vendte tilbage fra DM i 24-timersløbet i København med en guldmedalje om halsen. Det Rigtige Faaborg fangede hende til en række spørgsmål, inden hun atter skulle have snørerne i løbeskoene spændt og have kilometer i benene.
Hvordan startede interessen for løb?
– Jeg startede i 2014 med et enkelt marathon, da Jan Jakobsen spurgte, om jeg ville med. Det gik ganske fint, og jeg fik en god tid. Herfra gik der faktisk et år, inden jeg løb et mere, og det gik endnu bedre. Jan spurgte igen, hvad med at prøve 100 km? Jeg svarede ‘jooo’ og så jeg løb lige et par marathon inden. Det gik også godt. Jeg er sådan en, der tænker, ‘det kan jeg sikkert godt’. Jeg løb de 100 km på Øhavsstien til Faaborg Outdoor og blev bidt af de lange distancer.
Jeg blev udtaget til ultralandsholdet i 2017, her er vi 3-4 kvinder, der er udtaget. Man udtages år for år, og kan så deltage i EM og VM. For at komme på landsholdet er der nogle krav, fx krav til distance, man skal kunne løbe 200 km på 24 timer, og en 100 miles skal klares inden et vist antal timer.
Desværre har både EM og VM har været aflyst pga. corona. Og for nyligt er VM i Rumænien aflyst, men jeg håber, det kommer næste år.
Hvad giver det dig at løbe?
Nogle mediterer, andre går til yoga. Jeg løber. Her får jeg styr på mine tanker. Og man ser aldrig løbere, der ser sure ud. Marathon-distancen bruger jeg bare som træning og som vedligeholdelse af kilometerne. Her er jeg meget alene med mine tanker. Til konkurrencerne giver løb også det sociale. Jeg får en følelse af velvære, får renset ud og får ny energi.
Hvorfra har du den mentale styrke til at fortsætte, når det gør ondt? Jeg har nok altid været en pige, der har skullet kæmpe lidt for nogle ting. Der har været familieforhold, der har gjort, at jeg skulle gøre lidt ekstra for ikke at blive til noget, man ikke ønsker at blive. Jeg kommer fra en misbrugsfamilie, og jeg kæmper for ikke at blive det, jeg ikke vil være. Måske er det derfor, jeg kan bide meget i mig.
Du løber også med motionister i Faaborg Runners, hvorfor?
Jeg ser mig ikke som andet end andre. Det er vigtigt med bevægelse, og jeg synes også, det er også flot at komme ud og løbe fem kilometer. Så gør man noget andet end sofaen. Jeg kan godt lide at være en inspiration for andre. Nogle runners er gået fra ingen løb og måske overvægt til at kunne gennemføre et halvmarathon. Det er vildt flot. Og der går ikke noget af mig for at løbe med motionister.
Hvordan sætter man sig op til at løbe i 24 timer?
Jeg sørger for, at jeg har nogenlunde forberedt mig. Sidste gang i København havde jeg indgået aftale med mig selv: intet ur – og skulle løbe hele tiden. Det skulle være en fed oplevelse, og jeg skulle have det godt. Jeg havde en plan indeni og fokus på, hvad jeg løber efter. Jeg har også en hjælper med, der er sat ind i planen, og vi har klare aftaler: Hvis jeg fx sætter mig ned eller kommer med undskyldninger for at stoppe. Men det er aldrig sikkert, der kan komme noget til undervejs, fx kramper, vabler dårlig mave, kvalme og opkast mm.
Hvordan ville dit liv se ud, hvis ikke du havde løb?
Godt, tror jeg. Det så også ganske fornuftigt ud, inden jeg begyndte at løbe. Jeg har altid brugt sport til at komme ud med frustrationer og har gået til både håndbold, fodbold og ridning. Jeg har altid brugt meget tid på sport og har altid været god til det, og så det en måde at passe på mig selv på.
Hvordan foregår alt det praktiske under et 24-timersløb?
Jeg har jo min hjælper, Trine Dydensborg, med, og hun har overblikket over væske, salt, energi. Hun giver mig noget, og så drikker jeg bare det, for jeg ville ikke selv kunne huske det efter 6 timers løb. Jeg kan nogle gange mærke på min krop, at jeg har brug for fx salt, men det er Trines opgave at sørge for det. Jeg skal indtage 300 ml i timen af væske, med mindre det er meget varmt. Salt er også afhængigt af vejret, jeg tager salttabletter hver anden time i starten, og de sidste 4-5 timer tager jeg dem hver time. Ruten til mesterskaber er 1,9 km, som man løber rundt på, og der er et depot og telt, hvor der er mulighed for at gå på toilettet og hvile sig.
Hvordan undgår du skader?
Jeg har ikke haft længerevarende skader. Jeg lytter meget til mig selv, og i de fleste marathon holder jeg tempoet nede, løber med en lav kadence, fx 4,5 timer. Så får jeg ingen overbelastninger og kan hurtigt restituere. Jeg har også en god sportsfysioterapeut her i byen, Elisabeth Strandby, hun holder mig godt på benene og er en stor del af, at jeg kan løbe så godt, som jeg kan.
Hvad er dit næste mål?
Et 48-timers løb! Dét skal jeg have prøvet. Men jeg ved ikke, hvornår det bliver. I mellemtiden kan der nok snige sige et 24-timers løb mere ind. Når man løber 48-timers løb, kræver det mere struktur, fx med søvn, så det er en anden måde at løbe på. De 24 timer løber jeg hele tiden, men måske må jeg indlægge lidt gang, når det er 48 timer. Hvis jeg skal deltage i et 48-timers løb, så kræver det, at der afholdes et indenfor rimelig afstand, både pga. økonomien og tidsforbruget. Jeg løber for Assens løbeklub, og Sportigan sponsorerer lidt, men det koster fortsat mange penge til fx tøj, sko og startnummer. Startnummeret koster mellem 500 og 3.000 kr., undtaget til VM og EM, hvor det er gratis, hvis man er udtaget, men der er stadig udgifter til rejsen og ophold. Det er hele tiden en balance, når jeg har børn og familie. Vil jeg til løb eller i biffen med børnene?
Hvad kunne du drømme om?
Der er masser af spændende ultraløb i udlandet, men jeg har ingen konkret drøm om det. Det kommer, når tiden er der til det, og når jeg har mindre forpligtelser. Nu løber jeg de løb, der er herhjemme og kan klares på en weekend. Hvis alt var muligt, så ville jeg nok gerne prøve at løbe ned gennem Europa eller tværs over et kontinent. Gerne alene, så jeg ikke er afhængig af andre.
Hvor går din grænse for ultraløb?
Landstræneren har løbet jorden rundt et par gange. Det skal jeg ikke, det er over min grænse. Men et 6-dages løb kunne være interessant, så det er ikke over grænsen. Måske er grænsen de løb, der tager hele år, for lige nu er mine forpligtelser hjemme.
Hvilke tre gode råd vil du give til andre løbere?
1) Gør det! Tag de sko på og gør dét, der passer til dig selv.
2) Tilpas tempoet! Sæt det ned, så du ikke er udmattet, når du kommer hjem og tænker, dét gør jeg aldrig igen.
3) Løb sammen med andre, find et fællesskab.
Om Lisbeth Billeskov Hansen
39 år
Bor i Faaborg med sine tre drenge
Arbejder i socialpsykiatrien i Faaborg-Midtfyn Kommune
Løber 100 – 120 kilometer om ugen
Slider 5 par løbesko op om året
