- Annonce -

Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Christina Bøgebjerg

En arkæologisk udgravning i det sydfynske kan give overraskende informationer. Tæt på Brændegård Sø, cirka 20 minutters kørsel fra Faaborg, er der i disse uger godt gang i graveskeerne.

– Det her lille stykke glas er klart mit yndlingsfund, siger Lasse Sørensen, arkæologistuderende, begejstret, mens han viser et lille stykke rillet glas fra det store bord med de mange fund, ham og hans medstuderende har gjort sig de sidste to uger. – De lavede også drikkespil i Middelalderen, det her stykke er fra 15-1600 tallet.

- Annonce -

Han og andre studerende fra Afdelingen for Arkæologi og Kulturarvsstudier under Aarhus Universitet har siden 17. maj arbejdet på udgravningen i nærheden af Brændegård Sø i håb om at finde rester af Fiskerupgård.

Vi vender tilbage til Lasse om lidt, men først skal vi lige høre Poul Baltzer Heide, arkæolog og museumsinspektør på Øhavsmuseet om årsagen til udgravningen: – Vi på Øhavsmuseet har i lang tid undersøgt Brahetrolleborg Gods’ historie fra før Rewentlows perioden, hvor det hed Holme Kloster i Middelalderen. Vi havde brugt en liste fra 1498 med 10 gårde, som klostret ejede, og et kort fra 1785 viste, hvor en af gårdene, Fiskerupgård, nogenlunde lå. Vi laver udgravningen i samarbejde med Århus Universitet, og det er en stor positiv overraskelse, at vi har fundet så meget, og har fået bekræftet at gården lå her. Det unikke ved denne gård er også, at den har været så let tilgængelig for os. Da den brændte ned i starten af 1800 tallet, blev der plantet først egetræer og siden grantræer i området, så vi skulle ikke grave særlig dybt, før vi bl.a. kom ned til den originale brolægning fra Middelalderen.

Poul Baltzer Heide fra Øhavsmuseet er begejstret for fundene ved udgravningen

– Ved at forstå mennesker dengang, og de valg de traf, bl.a. deres valg af materialer til huset og måden at drive jord på, kan vi ikke bare lære noget om dem, men også om os selv. Måske vi også kan blive inspireret af, hvordan de gjorde tingene dengang. Når vi er færdige, tager de studerende fundende med til Århus, får dem registreret og dateret, hvorefter genstandene kommer tilbage til Øhavsmuseets magasin. På et tidspunkt laver vi et foredrag om udgravningen, afslutter Poul.

Tilbage til Lasse, som uddyber om Fiskerupgårds historie: På baggrund af den keramik vi allerede har fundet, kan vi datere gården tilbage til 12-1400 tallet, hvor klostret ejede det meste af jorden. Holme Kloster – Brahetrolleborg – havde flere gårde under sig, som også kaldes for “enestegårde” eller “et grangie”, og det er første gang i Danmarkshistorien, vi graver efter et sådant grangie. Der er flere fund, der gør os sikre på, at gården har ligget her siden Middelalderen. De bølgede marker stammer stort set altid fra Middelalderen, fordi man dengang kunne sikre sig et større udbytte af høsten ved at have marker med både toppe og dale, så der altid var noget at høste uanset om sommeren havde været våd – så kunne bonden bruge afgrøden på toppene – eller en for tør sommer – så kunne han bruge afgrøden fra bunden.

Lasse fremviser et kort fra 1785, der viser en firlænget gård: – Vi har fundet brolægningen i tre af de fire længer. Brolægningen er lerdækket, derfor ved vi, at det var en del af gulvet. Det er i øvrigt en udpræget fynsk ting, at nordlængen lå separat, og var hovedbygningen, hvor man boede, mens syd-, øst- og vestlængen lå som en hestesko, og blev brugt som stalde og lagre. Vi har også fundet rester af den bageovn, der har ligget ved siden af nordlængen, fortæller Lasse, da vi går forbi en græshøj, og han viser små orange stykker tegl fra ovnen, der ligger i jordoverfladen. – Og så har vi har fundet både keramik, herunder bordtøj som kander og potter, vinduesglas, hasper til vinduer, kridtpibe fragmenter, porcelæn og malet keramik.

Men hvad var der med det der drikkespil? – Udtrykket “lige tilpas” stammer fra “pasglasset”, som de brugte til drikkespil. Man skulle hælde alkohol i glasset uden at kigge og samtidig ramme en af de på forhånd aftalte riller. Ramte de under eller over, skulle de drikke, forklarer Lasse smilende. – Du kan faktisk købe pasglas på Nationalmuseets hjemmeside, griner han.

Lasse, Poul og de andre i udgravningen arbejder frem til fredag d. 11. juni. Selvom de har holdt Åbent Hus arrangement, er man velkommen til at komme ud og besøge dem indtil fredag.

- Annonce -