Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen/privat

Når Henrik Jørgensen tidligere kastede sig ud i aktiviteter, var det altid med stort fokus på sikkerheden. Men efter en skilsmisse, et besøg på en datingside og en kop kærlighedskaffe med Lisbeth blev Henrik stillet en udfordring, hvor sikkerheden ikke kunne garanteres. Lisbeth ville sejle jorden rundt – og have Henrik med.

Det er år 2013, og det er morgen. Henrik er på ferie på Mallorca, og han er gået til bageren for at hente morgenbrød. I bugten kigger han ned over alle de både, der ligger for anker og drømmer sig endnu længere væk.

- Annonce -

– Jeg stod og så ned på de mange sejlende, der satte deres gummibåde i vandet for at sejle ind og hente morgenbrød. Jeg tænkte, at den livsform så spændende ud, den vil jeg også gerne prøve. Men som sædvanlig havde jeg for mange betænkeligheder; hvad nu, hvis man blev syg på turen eller kom til skade?

Der skulle ikke gå mange år, før Henrik befandt sig ude midt på Stillehavet – på vej jorden rundt i egen båd.

Et passende puf
Efter en skilsmisse i 2015 fik Henrik nemlig et passende puf i en mere eventyrlig livsretning. For selvom han altid har været aktiv med både kapsejlads og med at køre firhjulstrækker, så har han aldrig kastet sig ud i de store eventyr, men holdt sig der, hvor det har været nogenlunde muligt at indtænke en form for sikkerhed.

Men så mødte han Lisbeth.

– Jeg kiggede på nogle datingsider, men fandt ikke lige den rigtige. Pludselig fik jeg et brev fra Lisbeth, som havde fundet mig. Vi aftalte at mødes allerede den kommende fredag.

Over frokostsdaten i Kalundborg faldt snakken hurtigt på både og sejlads. Frokostdaten blev udvidet til en sejltur til Samsø, og kemien mellem de to var god og naturlig.

– På turen fortalte Lisbeth, der på det tidspunkt var 59 år, at hun ville sejle jorden rundt, når hun fyldte 60, hun havde allerede købt båden. Så spurgte hun, om jeg ville med – og jeg sagde straks ja!

Bag sig havde Henrik en 30-årig karriere hos Novo Nordisk og et forsigtigt liv, hvor han altid havde holdt sig til det sikre. Nu ventede der pludseligt et nyt og potentielt faretruende eventyr.

Flyttede sammen på båden
Henrik købte sig ind i båden, og det nyforelskede par begyndte at planlægge deres fælles jordomsejling, der skulle vare i alt fem år – med perioder i Danmark for hvert halve år. De fik sammen forberedt turen, lige fra rute og økonomi til vagtplaner og nødalarmer.

Lisbeth havde gennemført uddannelsen som yachtskipper 1, og Henrik benyttede sine mekaniske færdigheder til at sikre, at de blev selvforsynende med både el fra solceller og rent vand fra en watermaker.

De boede fortsat hver for sig det år, som klargøring og planlægning tog, Lisbeth i København og Henrik i Kalundborg.

– Den 3. juni 2017 var der afgang. Vi flyttede i praksis sammen den dag, vi sejlede ud, og det gik godt lige fra dag et. Der var faktisk hverken gnidninger eller stridigheder på turen.

Herfra gik turen langs Europa og derfra over Atlanterhavet til Caribien, videre gennem Panama til Galapagos – over Stillehavet til Fransk Polynesien. Derfra til Mikronesien, Filippinerne og Thailand, hvorfra både blev transporteret med et fragtskib til Palma. Herfra sejlede parret båden retur til Danmark.

Kulturberigelse
På turen fik parret mange naturoplevelser, hvor de fx har dykket og set både rokker, pukkelhvaler og koralrev, der gjorde dem målløse.

Mens Lisbeth var mere vant til eventyr og oplevelser, så medførte turen for Henrik en stor udvidelse af egen horisont. Her er det især de menneskelige og kulturelle indtryk, der har sat sig fast.

– Man kommer tæt på de lokale og får fantastiske oplevelser. Der er stor forskel på menneskers forhold i verden. Vi har set alle kontraster – lige fra folk, der har et dårligt liv, præget af alkohol og kriminalitet, og som lever i fattigdom, til folkeslag der, på trods af fattigdom, er ved at revne af stolthed og kærlighed til deres eget land. De indtryk har en blivende værdi.

Noget af det, der også har bidt sig fast i Henriks minde-kartotek, er den måned, hvor han lå til ved øen Pompei i Mikronesien.

– Lisbeth var hjemme på besøg i Danmark, så jeg havde en måned alene på øen, hvor jeg kom meget tæt på de lokale.

Øen var primitiv, og strømmen kom fra generatorer, der kørte på skift. Havde de lokale glemt, at det var deres tur til at starte generatoren, så lå øen uden strøm, indtil de var startet op igen.

Henrik Jørgensen handlede en del med den lokale høvding, Kuma, som bl.a. skaffede ham en mand, der kunne rengøre bunden af båden.

– Jeg var i tvivl, om der var hajer i vandet, men det forsikrede Kuma mig, at der ikke var. Han sendte en af sine medarbejder ned for at hjælpe mig, og da han var færdig med båden, var jeg i tvivl om, hvor meget jeg skulle betale ham. Jeg kom vist til at give ham, hvad der svarede til en månedsløn, og hver gang jeg mødte ham efterfølgende, smilede han stort og spurgte, om han kunne hjælpe med mere.

Den planlagte tur på fem år endte med at blive kraftigt forkortet, og i juli 2019 vendte parret retur til Danmark.

Drømmer i Dyreborg
Det var savnet til familien, der tvang parret hjem før tid. Den sidste tid på rejsen kiggede de efter huse. At det skulle være Fyn, var de enige om, men at det endte med at blive Dyreborg, det var mere tilfældigt.

– Lisbeth har en datter på Fyn, så det var her, vi kiggede. En dag ringede Lisbeth og sagde, at hun havde fundet det helt rigtige hus i Dyreborg. Skal vi købe det? spurgte hun. Jeg kiggede på det på nettet, og det så sgu meget godt ud. Køb det! svarede jeg, og så bød vi på det.

Huset i Dyreborg ligger idyllisk mellem hav og skov, og herfra vandrer tankerne ofte tilbage til tiden på båden.

– Hvis vi ser noget i fjernsynet ude fra verden, fra steder vi har været, så snakker vi om de oplevelser, vi havde. Og når vi tager ud og holder foredrag om vores tur, så får vi også lige repeteret hele jordomsejlingen. Så kan vi mærke følelserne fra dengang – det er ligesom at kigge i et billedalbum.

I Dyreborg bor der også andre sejlere. Også nogle, der har været langt omkring. For eksempel er naboerne også jordomsejlere, fortæller Henrik, og når de mødes, så går snakken og minderne tilbage til verdenshavene.

Henrik stod uden arbejde efter drømmerejsen, hvor han var blevet vant til det frie liv. En mangeårig drøm om at blive selvstændig krævede nu kun nogle korte overvejelser, og han er netop startet op som selvstændig håndværker. Han er ikke i tvivl om, hvor modet kommer fra.

– Jordomsejlingen har givet mig mod til at springe ud som selvstændig, og Lisbeth har sat skub i mig. Hun siger altid, er der noget, du drømmer om, så gør det, i stedet for at vente til det er for sent. Jeg vil ikke tænke over alt det, jeg ikke får gjort.

Mens ordrebogen langsomt fyldes op, planlægger Henrik og Lisbeth deres næste tur, som ‘bare’ bliver en lille smuttur til Middelhavet.

- Annonce -