Dette forår optræder Horne Revyen for 44. gang i forsamlingshuset. I årenes løb har revyen gennemgået en stor udvikling, hvor både skuespillet, kostumerne, lyden mm. har fået et kvalitetsløft. Udviklingen har betydet, at forestillingerne de senere år har været stort set udsolgte og blæst både publikum og de medvirkende bagover.

Af Pernille Pedersen
Foto Jørn Ungstrup & Arne Storgaard

Enhver, der har færdes omkring Horne Forsamlingshus i den senere tid, har vanskeligt kunnet undgå at høre de noget usædvanlige lyde, der kommer fra salen. En lys stemme, der fromt tolker kirkesalmer, for pludseligt at forvrænges til hæse heavymetal-brøl. En forvirret stemme med kinesisk accent, der i sin søgen efter et måltid mad, pludseligt befinder sig en pladebutik. En benægtende stemme, der på det bestemteste afviser en homoerotisk inspiration af et kirkekunstprojekt.

Skuespillerne på scenen lever sig ind i rollerne med mimik, stemmeføring og gestikulationer. Et hastigt blik kastes af og til på manuskriptet foran dem, for det er kun anden gang, de samles for at udføre de scener, som gruppen af tekstforfattere har arbejdet på siden efteråret.

Midt i en voldsom armbevægelse afbrydes scenen. Det er instruktør Marianne Tjørnehøj, der kommer med input til forbedringer. “Husk energien! Du skal tale lidt højere. Måske skal du ligefrem rejse dig op, og gelejde ham op og føre ham ud fra scenen. Det fungerer bedre.” Skuespillerne nikker samtykkende, både dem på scenen, og dem der sidder ved bordene nede foran scenen med de åbne manuskripter foran sig. Startpositionerne indtages atter, og de gør alle klar til at tage scenen forfra igen.

På bordene foran scenen lyser koncentrationen fra de afventende skuespillere. Mellem ringbind, plastiklommer, læsebriller, kaffekopper og pølsemadder, følger deres øjne nøje scenen i manuskriptet. Under instruktørens jævnlige afbrydelser kommer de også gerne med mindre forslag til forbedringer eller ændringer, der kan få publikum til at få en endnu bedre oplevelse, når forestillingsrækken skydes i gang om bare fire uger.

Alle bidrager til, at årets satiriske og spottende indslag rammer det snævre humoristiske felt, der ligger mellem banaliteten og provokationen, og som kan vælte publikum ned fra stolene.

Større udsyn
Gennem årene har revyen i Horne udviklet sig meget; kostumerne er mere helstøbte, sminken, lyset og lyden er bedre, og skuespillerne har øvet forestillingen så tilpas meget, at de klarer forestillingen uden manuskripter at støtte sig til. Men vigtigst af alt, så skyldes revyens succes, at holdet bag er lykkedes med at komme ud over det rent lokale.

Hvor man tidligere skulle være nærmest indfødt hornebo, for at forstå de komiske indslag, så kan selv faaborgensere følge komikken i dag. Her er scener fra Faaborg-føljetoner, scener med national karakter og endda scener med internationalt udsyn, hvor Trump ofte er en yndet hovedperson. For, som de selv udtrykker det, så leverer Trump jo nærmest sine egne sketches hvert eneste år.

De senere år er der kommet mange og yngre tilflyttere til Horne, og det er vigtigt for holdet bag revyen, at alle generationer kan følge med.

Når indslagene omhandler lokale personer, så træder truppen gerne ekstra varsomt, men de viger ikke udenom. For har folk stukket næsen frem, så må de også regne med at blive genstand for opmærksomhed, forklarer Dorte Barber, der er med i forfattergruppen. Kan man fx lave sjov med et asylcenter? Men tonen i sketchen skal være respektfuld og kærlig – ikke hånlig. Lige med undtagelse af Trump, her tager de ingen hensyn.

Forventningsfuld frivilligt fællesskab
I efteråret 2019 mødtes forfattergruppen, og årets revy-emner blev fordelt. Fra hvert sit hjemmekontor skrev tekstforfatterne på deres sketches, og herfra blev mails sendt frem og tilbage med feedback og nye, reviderede udgaver.

Sidst i januar, med bare fem uger til premieren, skulle manuskripterne så stå deres prøve. Her mødtes skuespillergruppen og fik læst det samlede manuskript igennem og fik rollerne fordelt.

Hele februar måned har stået på benhårde og disciplinerede øveaftener. Hver tirsdag og torsdag aften fra 19 – 22, samt søndage fra 13-16, lægger de energi, sved og lattermuskler på scenen i forsamlingshuset.

De mange timer, som holdet bruger på at forberede revyen, er godt givet ud, forklarer de. Ordet skidesjovt går igen, når de skal sætte ord på, hvorfor de vælger at være med i det tidskrævende arbejde med revyen. Både tiden med øveaftener op til premieren, og når stykket ruller foran publikum, er fyldt med grin og deciderede latterudbrud.

Horne Revyen er en traditionsbunden begivenhed, og der er altid fællesspisning før forestillingen og dans bagefter, forklarer Vips Brems, der selv er at finde på scenen – både i skikkelse af Ole Billum som Moses-figur og som forelsket kirkesanger, der lokker præsten med ud bagved med sin heavy-fortolkning af en salme. Konceptet tiltrækker mange lokale og folk længere væk fra, men heldigvis også mange pensionister. For netop pensionisterne er gode kritikere, fortsætter Vips Brems, og hvis stykket er godt, så spreder de gerne ordet hos købmanden, så hele Horne snart har hørt om revyen. Folk forventer noget ordentligt, og vi vil gerne levere noget ordentligt, forklarer holdet bag revy-successen.

En sulten kineser
Ikke engang revyens egne skuespillere og tekstforfattere er beskyttet mod en tur i satire-maskinen. Således må revy-skuespiller Thomas Ingemansen, der som homoseksuel og menighedsrådsformand for nyligt har indgået en aftale med Jim Lyngvild om at udsmykke Faaborg kirke, spille rollen som sig selv, der på det kraftigste benægter, at der skulle være homoerotiske motiver på spil i aftalen.

De nye vinylcafé-ejere Connie Mikkelsen og Bent Warncke, er begge med i forfattergruppen, og må i år se sig selv i en sketch om navneforveksling.

Er det her Wis og Wuller? spørger den sultne kineser, mens Bent Warncke (i skikkelse af skuespiller Kasper Olsen) bladrer i vinylerne og nikker bekræftende. Den krumryggede kineser, der spilles af Inge Henriksen, er nysgerrig omkring menuen. Chicken? vil kineseren gerne vide. Bent Warnckes interesse er vakt: Tjek in. You can tjek in anytime you want, synger han. Den kender jeg godt, det er et gammel Eagles-nummer.

Musikken brager nu ud af højttalerne, forvirringen er total, og kineseren må gå med uforrettet sag.

Årets forestilling havde premiere den 29. februar og vises i alt fire gange frem til midten af marts.

Holdet bag Horne Revyen

Instruktør: Marianne Tjørnehøj

Skuespillere: Paavo Ahvo, Dorte Barber, Vips Brems, Kasper Olesen, Thomas Patrick Ingemansen, Marianne Tjørnehøj, Inge Henriksen, Jakob Duedal Jacobsen, Jens Lehrmann

Tekstforfattere: Bent Warncke, Connie Mikkelsen, Lars Erik Nørrelund, Marianne Tjørnehøj, Ditlev Schaeffer, Dorte Barber, Vips Brems, Klaus Thormann, Lars Skaaning

Revy-orkester: Christian Colberg, Peiter Ingemansen, Anders Løve

Kostumer og rekvisitter: Grethe Poulsen, Ole Poulsen

Kulisser: Lisbeth Christensen

Lys og lyd: Jonas Damgaard, Mathias Pedersen, Sebastian Auerbach, Allan Pedersen, Jørgen Juhl Hansen, Arne Storgaard

Sminke: Annika Søie Klint, Katja Grupe

Fotos: Arne Storgaard

Praktiske hjælpere: Carsten Lorenzen, Helle Jacobsen, Carsten Lindegaard Jørgensen, Troels Østergaard, Heidi Bild Granby, Carsten Clement, … og mange flere …