Kan et enkelt skib i havnen få en hel by på den anden ende…?
Hvis skibet hedder M/S Deutschland, og er en kæmpe kolos ladet med luksus, så er svaret et rungende “JA”.
Flere hundrede faaborgensere havde forladt sengen tidligt torsdag morgen for at stå klar bag hegnet på havnen og se krydstogtskibet bakke stille i havn.
M/S Deutschland er 175 meter langt, 23 meter bredt, har syv passagerdæk, og
er kendt fra den tyske tv-serie ”Das Traumschiff”.
Skibet, der kan sejle med 513 passagerer og 260 besætningsmedlemmer, har tidligere været på besøg i Faaborg, nemlig i 2012 hvor skibet var malet i rødt og hvidt, da ejeren var en anden.
Vores fotograf Jørn Ungstrup fulgte skibet mod Faaborg fra kysten ved Dyreborg, og fik en række flotte skud af skibet inden anløbet i Faaborg.
Se disse billeder her, sammen med billeder af skibets kaptajn Hubert Flohr, H.C. Andersen Paraden og modtagelsen på kajkanten.
Husk også at se vores flotte billedeserie inde fra skibet, senere på dagen.