- Annonce -

Så er det NU!

Pinsen er lig med Sydfynske Syrendage.
Herunder finder du programmet for ALT det du kan opleve i området de kommende dage.

Tag familien med under armen og kom ud i det fri og nyd det smukke skue.

- Annonce -

– Der er international bevågenhed omkring vores syrener. I Italien har de valmuer, i Frankrig har de lavendler, og her har vi et lilla landskab, som mange beundrer og misunder os. Det skal vi blive meget bedre til at udnytte, mener turistmanager Mads Rye Sletbjerg.

De seneste år er der kommet større bevågenhed omkring syrenerne, der blomstrer fra midt i maj til begyndelsen af juni. Blandt andet med de Sydfynske Syrendage, som Visit Faaborg er en del af.

Nu er en lang række af syren-aktiviteter samlet under samme paraply, og det er bare at plukke blandt vandre-, ride- og sågar ballonture på www.syrenland.dk, eller du kan starte med at lade dig inspirere på disse sider eller i den folder med “10 turforslag i Syrenland”, som kan hentes gratis på Turistkontoret.

Syrenerne kan nydes mange steder i området, men en gå- eller cykeltur på denne rute er et godt sted at starte : Se flere syrenture her

Sådan så syrenerne ud fredag formiddag, da Jørn Ungstrup var i hegnet.

Program for Sydfynske Syrendage 2018

18., 19. og 20. maj kl. 19 – Ballonflyvning over Syrenland i en ægte varmluftsballon. Tilmelding, betingelser og priser på visitfaaborg.dk

18. maj kl. 19: På cykel gennem syrenlandet. Alle kan deltage på turen, og tilmelding er ikke nødvendig. Start: X-huset i Vester Hæsinge, Birkevej 15, 5672 Broby.

19. maj kl. 9.30: Syren-café og musik. Syrenfestivalen byder indenfor i X-Huset i Vester Hæsinge med lidt morgenmad, smagsprøver på forskellige syrenprodukter samt musik. Tag hele familien med og få en ganske unik oplevelse.

19., 20. og 21. maj kl. 11-16: Åben have på “Ellebjerg”. I forbindelse med “Syrenfestivallen” åbnes haven på Horseballevej 11. Her bliver der mulighed for at dufte, smage og købe syrener!  Haven er en 35.000 m2 stor landskabs/skov. Fri entré.

19. maj kl. 11.30-12.30: På cykel gennem syrenlandet. Turen starter og slutter ved bålhytten på Horseballevej 7. Her bydes der på grillpølser og syrenbrød. Alle kan deltage på turen, og tilmelding er ikke nødvendig.

19. maj kl. 13-15: Beskæring af syrenhegn på Grubbemølle. Vi har startet et demonstrationsprojektet med beskæring af syrenhegn. Kom forbi og se, hvad der virker bedst, og hør mere om projektet.

19. maj kl. 14-16: Gå-tur i syrenlandet. Turen starter i Ny Stenderup – Horseballevej 7 og går ad den gamle landevej til Gl. Stenderup. Der vil være servering undervejs. Turen er ca. 5 km. Pris 20 kr.

21. maj kl. 10-12: Ridetur i skoven ved Holsteenshus. Har du din egen hest, så tag med os på en guidet ridetur gennem det smukke sydfynske syrenland.

Tilmelding: Hanne Ovgaard tlf.: 51 41 79 43

21. maj kl. 10-15: Tag med arkæolog Poul Baltzer Heide fra Øhavsmuseet Faaborg og naturvejleder Leif H. Sørensen fra Trente Mølle på tur i det sydfynske syrenlandskab. Vi vandrer fra Naturstyrelsens bygninger ved Sollerup. Turen er på ca. 13 km og i let kuperet terræn. Tilmelding på www.visitfaaborg.dk. Pris 100 kr.

- Annonce -