Tekst: Anne Kruse
Foto: Jørn Ungstrup
Hos keramiker Anne Gerd Juul i Millinge smelter hjerter sammen med det fineste ler i drikkebægre, krus, tallerkener og skåle. Det hvide porcelæn med det knuste minihjerte i glas, er blevet hendes kunstneriske signatur. I dag er processen med ”hjertestellet” nærmest blevet meditativ, alt i mens de kreative udfordringer får luft ved kunders særlige bestillinger.
I det samme man træder indenfor hos Anne Gerd Juul, oplever man en varm velkomst. Helt elementært på grund af den ældre blussende kakkelovn midt i butikken i hendes hjem, hvor vi mødes, men også i keramikernes rolige og smilende væsen suppleret med frisklavet kaffe og små kager. At netop glashjertet, i bunden af hendes særlige porcelænsstel, fandt vej til hende ved et eksperiment tilbage i 2005, giver derfor god mening.
– Jeg prøvede noget af en dag for sjov, hvor jeg med en gipsklods med hjertemotiv stemplede ned i leret og bagefter lagde glas ned i. Det gik så fint i forbindelse med glasuren og porcelænsleret, at det ville jeg videre med. Det udviklede sig til et stel i syv dele; tre størrelser tallerkener, to skåle, et drikkebæger og et krus med hank, fortæller Anne Gerd Juul, der til daglig deler værksted med sin mand keramikeren Philip Streich og hans store krukker og stentøjsansigter. Hjertestellet, som egentlig ikke har noget officielt navn, produceres på aldrig svigtende bestillinger, typisk af lokale folk der mangler en gave, eller skal have suppleret deres eget hjemme i køkkenskabet. Selvom 49-årige Anne Gerd Juul i de sidste 12 år har siddet med samme stel i hænderne, er det langt fra et færdigt kapitel i hendes liv.
– Drejningen er kontrasten til meget af det andet, jeg laver i mit liv. Når jeg sidder ved drejeskiven med porcelænsleret, så kræver det mit totale nærvær, for den mindste uopmærksomhed viser sig med det samme i leret. Det bliver nærmest meditativt for mig. Jeg elsker også håndværkerprocessen; når jeg fået otte kopper på bestilling, og de skal udføres. Det er der ikke meget kunstnerisk energi i, men der er noget andet energi; fordybelse, nærvær og ro, forklarer Anne Gerd Juul, der bruger ca. tre uger på at fremstille et element fra stellet, selvom hun naturligvis producerer flere ad gangen. Hun viser mig porcelænsleret, som kommer hjem i store sække fra Frankrig. Kridhvidt og vådt.
– Jeg forelskede mig hovedkulds i porcelænet. Porcelænsler er så fint, så rent, helt blødt og meget plastisk. Kontakten med det materiale har jeg brug for. Det er så medgørligt og samtidig utrolig sårbart overfor ulykker i drejeprocessen. Jeg elsker udfordringen i det, selvom processen på de tre uger er lang fra rå klump til at ælte leret, dreje, vende om, afdreje, svampe af, tørre igennem, forglødning, glasering, lægge glas i og brænde igen på 1280 grader, så det bliver knaldstærkt og til sidst slibe i bunden med diamantsvampe, fortæller Anne Gerd Juul. Jeg holder en af de færdige hjerteskåle op, og kan se lyset igennem den. Hvad tænker keramikeren selv er årsagen til, at kunder falder for stellet?
– At de kan se, at det er hånddrejet. De kan fornemmet livet i overfladen og strukturen, i forhold til at finde en billig skål i supermarkedet. Det er også påfaldende, hvor meget folk går op i at vælge den rigtige kop her; så at den bliver deres egen personlige kop.
Hvad du ønsker skal du få
De kreative kræfter forløses blandt andet, når kunder kommer til Anne Gerd Juul med særlige ønsker. Måske et dåbsstel der dekoreres med en, af kunden, udvalgt børnetegning. En firma-, fødselsdags- eller svendeprøvegave, der bliver personlig og unik, når kundeidéer og keramikerhænder smelter sammen. Bestillingerne tæller også konkrete opgaver som fade til godset Steensgaards restaurant og en odenseansk salatbar.
I værkstedet hænger et lille billede af en porcelænsmalet orange barnehånd. Anne Gerd Juuls egen fra hun var et år gammel, udført af hendes mor, der igennem alle årene har værdsat datterens kreative sind.
– Den er jeg meget glad for, for man holder meget af sine hænder, når man er kunsthåndværker.
Samme forevigelse finder man i et lille barnehoved i stentøj, som til daglig ligger i haven bag værkstedet. Hovedet blev til, da Anne Gerd Juuls ældste, og i dag voksne, datter var nogle få måneder gammel og lå og sov på arbejdsbordet i værkstedet, dengang på Nørrebro i København.
– Det er enormt hyggeligt, at hun på den måde stadig er her, som det lille nyfødte barn.
Efter godt tre år i København flyttede Anne Gerd Juul og hendes familie til den gamle købmandsgård Millinge. Hun faldt pladask for det bakkede landskab som kontrast til det flade, vejrbidte Vestjylland, hvor hun voksede op. I dag lægger Anne Gerd Juul også kræfter i, at give kreativiteten videre, når hun underviser børn i billedkunst på Svanninge Skole, Faaborg Børnebilledskole og Faaborg Museum. Inden jeg forlader det lune værksted, må jeg lige høre Anne Gerd Juuls egen forklaring på, at det blev hjertet, som blev hendes signatur.
– Hjertet er jo det bedste vi har. Det gør også, at folk tænker, at så kan de godt komme med en skål til fødselsdagen, fordi der er den her symbolværdi i det.
