Jim Lyngvild og Dennis Knudsen vil se damerne på Hotel Faaborg Fjord

Hotel Faaborg Fjord inviterer til “Girls Night Out” den 9. marts

Her venter en aften, hvor 300 kvindelige gæster skal forkæles med en 4-retters menu, høre foredraget “Skid på moden og vær dig selv” med Jim Lyngvild, og så vil den kendte stylist med med mere, Dennis Knudsen vælge et par heldige blandt publikum, der får en total make-over på stedet.

– Vi skal også spille banko og det bliver med garanti super-sjovt, fortæller hoteldirektør Charlotte Stiller. Det er Jim Lyngvilds banko-koncept der rykker ind på Fjorden med masser af gode gevinster, og de skøre inputs der plejer at være med i spillet med Lyngvild som opråber.

Der bliver også mulighed for at shoppe Raunsborg produkter, og forkæle sig selv med varer fra Dennis Knudsen, ligesom flere lokale handlende også har stande på hotellet den aften

– Det bliver en rigtig festaften for områdets kvinder. Vi stiller med søde mandlige bartendere, gode coctails og en DJ sørger for god musik under hele arrangementet, lover hoteldirektøren.

Selv om det er en dameaften, så må kvinderne gerne tage deres mand eller kæreste med under armen.

Der bliver kun solgt 300 billetter til arrangementet og billetsalget der netop er startet, går godt, fortæller Charlotte Stiller. En billet koster 495 kroner og kan købes på billetto.dk