Farten fik fat i faaborgenserne

Hundredevis af fartglade faaborgensere fik sig en oplevelse fyldt med hestekræfter, acceleration og dækrøg denne søndag.

Kongelig Dansk Automobil Klub afviklede nemlig årets finale i det jysk/fynske mesterskab i klubrally i Faaborg under titlen – Rally Faaborg.

- Annonce -
Faaborg Bilpleje - Læs mere her

 

De cirka 45 deltagende biler skulle igennem fem forskellige tekniske prøver rundt i og omkring Faaborg. Publikum fik chancen for at komme helt tæt på en prøve i industrikvarteret.
De øvrige hastighedsprøver blev kørt ved DTE i Haastrup, i Faldsled, ved Pejrup og på Lillemarksvej i Horne.

Mange havde fundet vej til VW Faaborg hvor der var teknisk kontrol forud for løbet, pølser, drikkelse og mulighed for at komme tæt på løbet.

Se Jørn Ungstrups store galleri fra dagen og vores videoer fra passagersædet i den såkaldte åbningsvogn, der gennemkørte de enkelte ruter, inden rallykører blev sluppet løs.