Se de mange billeder – Hundredevis af børn mødte Håndboldspiloppen

De almindelige timer på skoleskemaet var i går skiftet ud med håndbold for ca. 200 elever fra Øhavsskolen og Svanninge Skole.
Faaborg ØH havde inviteret de mange elever i Forum Faaborg for at vise hvor sjovt, det er at spille håndbold, og hvor skægt man kan have det sammen.
Projektet der er døbt “Håndboldspiloppen”, foregik i samarbejde med Fyns Håndboldforbund.
– Mange børnefamilier oplever for det meste en travl hverdag. Når forældrene kommer hjem fra arbejde, og børnene går rigtig lang tid i skole, ja så er nogle forældre tilbøjelige til, at vælge børnenes sport fra. Det synes vi i Faaborg ØH er rigtig træls.
Vi vil gerne være med til at ”knække den kurve”, fortæller tovholder på projektet Anders Krog.
Næste uge bliver yderligere 200 elever præsenteret for “Håndboldspiloppen”, når endnu et hold elever fra de to skoler besøger Forum Faaborg.

Ud over håndbold og socialt samvær får de deltagene også t-shirts, frugt, juice og boller fra en gruppe lokale sponsorer, der bakker op om arrangementet.

Kami stål, Faaborg rengøring, Pava bilsyn, MR-el, Søren Bild, SK Caravan, Vaffelbageren Nyhavn. Billums, Rasmus Tømrer, Rema 1000 og Vesterports Bageri.