Bilorientering fyldte Faaborgs gader

- Annonce -

Så du også de mange biler i byens gader?

Torsdag var 255 medlemmer af netværket Round Table i Faaborg for at holde den årlige bilorientering for medlemmerne fra Fyn og trekantområdet.

Deltagerne mødtes ved Faaborg Bil-center på Telemarken, hvor arrangementet blev skudt i gang, og så gik turen rundt i området, inden bilerne endte ved Forum Faaborg.

- Annonce -

– Vi er stolte af at kunne trække arrangementet til Faaborg, så vi kan få vist, hvad vi har at byde på her på Sydfyn, siger Martin Birkholm fra den lokale afdeling af netværket.

Round Table I Forum Faaborg.

Om netværket fortæller Martin Birkholm, Round Table er en klub for unge mænd mellem 20-40 år. Klubben i Faaborg har Lars Mortensen fra Faaborg værft som formand, og mødes 20 gange om året, hvor der afholdes møde med besøg på lokale virksomheder, i eget klublokale eller hos andre klubber i Danmark.

Formålet er at fremme medlemmernes udvikling gennem engagement og fri debat, at udvide medlemmernes kontaktmuligheder uden for deres omgangskreds og profession samt at virke for forståelse og venskab, såvel nationalt som internationalt, uanset race, tro eller politisk overbevisning, fortæller Birkholm om Round Table.