Uret tikker hjertet banker

Kurt Lindholm, Foto: Jørn Ungstrup

Hvordan mon livet former sig, når viseren på aldersuret er passeret de 70? Er man stadig i vigør med levende øjne og nysgerrig på sin verden? Hvis man er i tvivl, kan et møde med de tre herrer Kurt, Hardy og Michael være en livsbekræftende oplevelse.

Af Anne Kruse, Foto: Jørn Ungstrup

Slidte jeans, kasket og en overdreven sej skindjakke er eksempelvis outfittet for 75-årige Kurt Lindholm, der de sidste 55 år har været selvstændig i cowboybuks-branchen. De sidste 15 år med base i Faaborg, fordi datteren trak forældrene til fra Køge, efter at have beriget dem med et sæt børnebørn. Den cool bedstefar, er ikke i tvivl om hvorfor han og konen fortsætter med at holde åbent i butikken Pioneer, der har til huse i den fredede toldbygning down town Faaborg.

– Jeg har set alt for mange eksempler på, at når folk holder op med at arbejde, så går der en to, tre år og så dør de. De kommer ud af en livsrytme som de har haft igennem rigtig mange år. Det kan kroppen ikke altid klare. Jeg vil gerne være i live lidt længere. Ordene er oprigtige og serveres uden blødgørende latter. Livet opfattes som et urværk, der skal passes, så rytmen holdes.

Hardy Tranekær, Foto: Jørn Ungstrup

Den samme glæde ved at have et omdrejningspunkt der hver morgen hiver en op ad sengen har 72-årige Hardy Tranekær, der den 2. april i år havde premiere på restaurant Kompasset med 56 spisende gæster. Her på 1. sal ved Faaborgs marina blandes overdådig havudsigt med kulinariske klassikere som stjerneskud og pebersteak, alt sammen tilberedt af Hardy og hans yngre kone, der efter ti år udenfor branchen savnede et comeback.

– Min kone ville gerne tilbage, og helt ærligt så synes jeg heller ikke, at jeg kunne undvære det. Det kan godt blive lidt kedeligt at gå derhjemme og nusse rundt, også når min kone stadigvæk er aktiv, fortæller Hardy der tidligere drev restaurant Brønden på torvet i Faaborg og nu har mod på livet i Kompassets lille køkken et godt stykke tid endnu.

– Vi har givet Kompasset seks år, for så kommer alderen jo, hvor jeg ikke længere kan løbe rundt i et køkken i så højt et tempo, som jeg gør nu. 

Michael Heering, Foto: Jørn Ungstrup

At aldersviseren står mellem 70 og 80 er, indtil videre, også ligegyldigt for 75-årige Michael Herring, der har genåbnet en 150 år gammel historie til glæde for både gæster og turister i Faaborg. Det skete da han i sommer på en smuttur til byen blev alt for nysgerrig på værthusfacaden Heimdal der ligesom butikken Pioneer ligger med havudsigt i Havnegade.

– Jeg kan ikke gå forbi en udfordring. Og udfordringen var de skønne lokaler, der havde stået tomme i to et halvt år. Da jeg holdt det første møde hernede, var det en helt ny verden jeg trådte ind i. Jeg tænkte, at her kunne der laves noget. Så jeg tog skridtet og lavede værtshuset, der tidligere var et sted med hiv og sving og gummihjul, om til en spiserestaurant, fortæller Michael der selv er tjener de fleste af ugens dage med vagt fra klokken 10 til 22.

De tre herrer, Foto: Jørn Ungstrup

Fremtiden for Faaborg

Selvom alle tre herrer oprindelig er fra Storkøbenhavn, er og bliver det i Faaborg at kræfterne lægges. Stedets natur har det med at holde fast på folk der kommer udefra, også selvom vinteren kan være lidt af en dræber når det gælder om, at få kunder i butikken. Et vilkår som Heimdals nye forpagter, med 54 selvstændige år i bagagen, har skubbet lidt til.

– Jeg har faktisk haft en rimelig god vinter. Den har været betydelig bedre end jeg havde frygtet. Både lokale og gæster helt fra Odense og Nyborg er kommet vinteren igennem. Og så har mange hoteller og bed & breakfast været gode til at henvise til Heimdal, fordi vi har været nogle af de eneste der har holdt åbent, fortæller Michael Heering. Den ofte udskældte udkant skal altså mødes med oprejst pande og kampånd. Jeans-eksperten Kurt Lindholm, der også ejer en del ejendomme i byen, har et konkret forslag til hvordan.

– Den ligger lige til højrebenet. Nu har vi jo slagterigrunden. Der skal simpelthen laves et kæmpe badevandland. Ligesom dem de har i Sverige. Hardy Tranekær styrer også trygt mod næste vinter, selvom han håber, at der kan skrues på turistknappen.

– Om vinteren kan jeg godt drive Kompasset med selskaber, men jeg synes, at Faaborg skal satse endnu mere på turister og forlænge sæsonen.

Nysgerrighed, kampgejst og en god portion guld på opsparingen er nogle af de mærkater, der kan sættes på alle tre »still-going-strong« mænd, der er med til at holde Faaborg i god form. Men hvad med deres egen form; kræver den noget særligt for at kunne blive ved med at arbejde?

Hardy: – Jeg går mange ture med min hund, og så svømmer jeg en gang om uge. Men jeg kan godt mærke, at efter en arbejdsdag på ni timer, hvor jeg ikke har siddet ned, så er jeg træt. Til gengæld sover jeg fantastisk godt.

Kurt: – Motion, det er noget jeg får i butikken. Hvis ikke, så er er der altid en eller anden ejendom jeg kan gå i gang med at renovere.

Michael: – Jeg har tidligere gået i fitness tre gange om ugen, og det bør jeg gå i gang med igen, for benene er tunge om aftenen efter de her ni måneder, hvor jeg stort set har arbejdet hver dag. På et tidspunkt protesterer kroppen, men så har jeg heldigvis en afløser der kan snuppe nogle timer. Det hjælper mig. Så kan jeg en uge til.