Byens flag

Nu skal Faaborg have sit eget flag

Så er finalisterne fundet 🌟
Vi har modtaget ikke mindre end 138 bud på, hvordan et kommende egnsflag for Faaborg skal se ud.
Tusind tusind tak for jeres kæmpe indsats og mange bidrag til vores kampagne. Jeres kreativitet og færdigheder har virkelig imponeret os. Wauv!
Alt fra SFO-børn til demensgrupper, kunstnere, grafikere, designere og idérige faaborgensere har deltaget i projektet.
Nu har vi i flagkomiteen fundet frem til finalisterne.
Vi er endt med fire flag, der nu går videre til den endelige afstemning, hvor du kan være med til at vælge din favorit til at gå hele vejen som Faaborgs nye egnsflag. Det er nemlig jer, der sidder med den endelige stemme i kampagnen.
Inden længe præsenterer vi de fire finale-flag, og skyder afstemningen i gang – vi glæder os helt vildt.
Flaget bliver for første gang taget i brug den 1. august, når vi deler 1000 papirflag ud til at fejre opløbet af PostNord Danmark Rund i Faaborg.
Endnu engang tusinde tak for jeres mange bidrag.
På flagkomiteens vegne: Anstina Krogh, Charlotte Stiller, Oliver Streich, Peter Thor Andersen og Henrik Poulsen.