Tekst og foto: Henrik Poulsen

I næste uge er der Lyserød Lørdag i Faaborg den 3. oktober.

Fredag formiddag begynde de lyserøde farver så småt at indtage midtbyen, da Mette Marie Elmelund og Charlotte Stiller fra Vores Faaborg & Egn malede lyserøde sløjfer og hjerter på byens butiksvinduer.

De kommende dage tilføjes udsmykningen også metervis af lyserødt tyl, kæmpe store hjerter og hundredvis af lyserøde balloner i vinduerne.

I næste uge venter en lang række aktiviteter, der alle skal understøtte byens indsamling til Kræftens Bekæmpelses “Støt Brysterne”-kampagne, hvor der sættes fokus på brystkræft og samles ind til forskning.