Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
I det gamle selskabslokale på Restaurant Færgegaarden er lyset dæmpet. De grønne møbler, de mørke nuancer og malerierne af Faaborgs vægtere på væggene giver rummet en særlig ro. Her er hyggeligt på den måde, gamle steder kan være det, når man fornemmer, at mange mennesker har siddet omkring de samme borde før én selv.
Det er svært at forestille sig en mere passende ramme for samtalen med Henrik Enemærke, for netop værtshuse, kroer, hoteller og restauranter er omdrejningspunktet for det omfattende arbejde, han de seneste 1,5 år har lagt i at samle en del af Faaborgs historie, som ellers let kunne forsvinde.
Den 18. september udkommer hans bog En skål for Faaborg – Beværterforeningens historie. Men bogen er kun slutproduktet på en langt større jagt efter fortællinger om mennesker, steder og et byliv, der gennem generationer har udspillet sig på beværtningerne i Faaborg og omegn.
Interessen tog for alvor fat, da Henrik i 2024 skrev en bog om Færgegaardens historie. Henrik Krum Kristensen og Karsten Møller Kristensen forpagtede hotellet og restaurationen i mere end 20 år. De havde samlet mange dokumenter med bl.a. historier fra Beværterforeningens 100 års jubilæum i 1995.
– Disse dokumenter er som udgangspunkt blevet brugt som materiale og idé til min nye bog “En skål for Faaborg, Beværterforeningens historie”, fortæller Henrik Enemærke.
Henrik fortæller, at han gennem mange år har beskæftiget sig med kunst, kultur og formidling. Han har via kurser på dag- og aftenskoler på LOF arbejdet som lærer med kunst og kulturformidling både i Faaborg, Nr. Lyndelse og Årslev. Desuden har han arrangeret ture til museer som Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, hvor han var guide som en del af kursets indhold.
– Så det her, det er en naturlig del af mit virke, fortæller Henrik Enemærke.
I den nye bog bevæger han sig langt ud over Færgegaardens historie. Her fortæller han om 41 forskellige beværtninger i Faaborg og omegn og deres individuelle historier. Nogle af stederne findes stadig som beværtninger, andre gør ikke længere, og undervejs har Henrik været optaget af både fortiden og af, hvad der er tilbage i dag.
Historierne findes ikke kun i arkivet
Det har krævet mange timers research at skrive bogen.
– Jeg har været utallige gange nede og kigge i gamle dokumenter, fortæller Henrik Enemærke.
Det er blevet til et omfattende værk med blandt andet 810 billeder samt noter, der uddyber historierne med fakta og oplysninger. På Byhistorisk Arkiv har han ledt efter dokumenter, fotografier og oplysninger om de enkelte steder. Han har også lånt historiske billeder og brugt gamle bykort. Men arkiverne fortæller kun en del af historien. Derfor har Henrik også besøgt en række af de beværtninger, der stadig findes, fotograferet stederne og talt med mennesker, som selv har været en del af restaurationslivet.
– Jeg har ikke kun set eller læst. Jeg har været ude og interviewet og set stederne, fortæller Henrik Enemærke.
Netop møderne med mennesker har givet ham historier, som ikke nødvendigvis findes skrevet ned.
– De personlige historier, dem har man først fået, når man går ud og møder nogle af dem, som har været med i det, fortæller Henrik Enemærke.
I gamle dokumenter kan Henrik finde fakta om de enkelte steder. Men når han møder tidligere bestyrere og andre med tilknytning til beværtningerne, får han også deres egne fortællinger om stederne og om livet som restauratør. Undervejs er der desuden dukket forbindelser op mellem forskellige mennesker og beværtninger. Henrik fortæller blandt andet om personer, der har drevet mere end ét sted, og om familier, der går igen forskellige steder i restaurationshistorien.
– Der er mange af de her mennesker her i Faaborgs restaurationsliv. De går sådan igen i forskellige sammenhænge. De har været sådan entreprenører og været med til at bygge noget op, fortæller Henrik Enemærke.
Det er blandt andet de forbindelser, han gerne vil vise.
– Jeg lukker jo op for mange historier, som der ikke er ret mange, som kender, siger Henrik Enemærke.
Et hotel med en central rolle
En af de beværtninger, der fylder i fortællingen, er Rasmussens Hotel. Henrik beskriver det som byens største og vigtigste hotel og fortæller, at det spillede en stor rolle i Faaborgs beværtermiljø. Hotellet har også en særlig plads i historien om Faaborg Beværterforening. I maj 1895 samledes byens beværtere og blev enige om at stifte en beværterforening i Faaborg. Henrik viser et billede af den gamle foreningsfane fra 1895. I mange år var den væk, men efter Anden Verdenskrig blev den fundet på loftet på det tidligere Rasmussens Hotel.
I dag er fanen bevaret på Byhistorisk Arkiv, om end den ifølge Henrik er i meget dårlig stand. Foreningen selv eksisterer derimod ikke længere. Den blev opløst i 2024, fordi man ifølge Henrik ikke kunne få nye medlemmer, og mange af de tidligere medlemmer var væk.
– Så der er kun historien tilbage, og det er den, som jeg gerne vil bevare, fortælle og formidle, siger Henrik Enemærke.
Mere end øl og mad
Historien om beværterforeningen fortæller samtidig om en tid, hvor restaurationslivet var organiseret på en anden måde end i dag. Omkring foreningens stiftelse var der eksempler på illegale udskænkningssteder, og at man ønskede at få styr på, hvem der havde tilladelse til at drive beværtning. Efter foreningen blev dannet, fik den en repræsentant i forbindelse med spiritusbevillinger, som kunne være med til at tage stilling til fremtidige ansøgere. Man skulle sikre en vis standard på serveringsstederne, og sørge for at stederne blev holdt pæne.
– De havde sådan en selvjustits i beværterforeningen, siger Henrik Enemærke.
Foreningen havde samtidig en social funktion. Under Første Verdenskrig hjalp Beværterforeningen ubemidlede unge familier og uddelte madrationer fra Rasmussens Hotel. Foreningen arrangerede også sommerudflugter og juletræ for børn. Det er netop en del af forklaringen på, hvorfor Henrik mener, at beværtningernes historie er værd at bevare.
– Fordi det er en del af vores fælles identitet og kultur, siger Henrik Enemærke.
Beværtningerne var steder, hvor mennesker mødtes, og hvor både hverdag og store begivenheder udspillede sig.
– Alle historierne om byen, de skabes, og sladderhistorien også. Og folk, de mødes for at få en kop øl eller kommer til begivenhed, til fødselsdag, bryllup og alle de ting, siger Henrik Enemærke.
Det er derfor ikke kun historien om, hvor man gennem tiden har kunnet købe mad og drikke. Det er også historier om de mennesker, der mødtes på stederne.
Turisterne og byen
Henrik peger også på beværtningernes betydning for de turister, der kommer til Faaborg. Han fortæller blandt andet om de rejsende, der ankom med færgen, hvor hotellet lå lige over for ankomststedet. Rasmussens Hotel havde også forbindelser til datidens transport og postvæsen. Diligencer, hestevogne, kunne køre gennem porten ved hotellet, og postvæsenet havde på et tidspunkt lejet sig ind på stedet.
I en rude var der ifølge Henrik ridset en tekst fra Postvæsenet om ind- og udlevering ved vinduet. Det var før posthuset blev bygget.
Også navnene på byens hoteller har ændret sig gennem tiden. Henrik fortæller eksempelvis om det tidligere Landmandshotel på Torvet, som i dag hedder Hotel Faaborg. Ifølge Henrik bar det navnet Landmandshotel frem til 1995. Samtidig fortæller han, at navnet Hotel Faaborg tidligere har været brugt om Færgegaarden.
– Så forvirringen er komplet, siger Henrik Enemærke og smiler.
Dengang og i dag
Henrik er ikke kun optaget af, hvordan stederne så ud for 100 år siden. Han vil også vise, hvad der findes på adresserne nu.
– Jeg vil gerne have sådan en før-og-nu. Hvordan så det ud dengang? Og hvad er der tilbage? Er der noget tilbage, fortæller Henrik Enemærke.
Nogle steder kan stadig genfindes, mens der andre steder kun er få spor tilbage. Henrik har derfor selv fotograferet en række steder og kombineret de nye billeder med det historiske materiale. Han har også brugt gamle bykort og markeret, hvor beværtningerne lå. Det betyder, at læseren kan forbinde fortællingerne med nutidens Faaborg.
– Den kan bruges som en turistguide og for lokale, som kender historien og sådan noget, siger Henrik Enemærke.
På den måde bliver bogen også en mulighed for at gå rundt i byen og se adresser og bygninger med en viden om, hvad der tidligere har været på stedet.
Tingene hænger sammen
Jo længere Henrik er kommet ind i materialet, desto flere forbindelser har han fundet mellem beværterhistorien og andre dele af Faaborgs historie.
– Så tingene hænger jo sammen. Og det er jo det, jeg også gerne vil vise, at mange af de mennesker, som færdes i det, de har også haft noget med andre ting at gøre, fortæller Henrik Enemærke.
Når han bladrer gennem materialet under interviewet, dukker den ene beværtning efter den anden op. Nogle har stadig velkendte navne, andre eksisterer ikke længere, og flere af dem har gennem tiden skiftet både ejere, navn og funktion.
Det er netop den historie, Henrik har forsøgt at samle: ikke kun en liste over de beværtninger, der har været, men fortællingerne om dem og menneskene omkring dem.
– Det her er kun et opslag over, hvad det er for nogle beværtninger, der har været. Men selve historien, den laver jeg jo her, siger Henrik Enemærke.
At få alle historierne til at hænge sammen har været lidt af et puslespil.
– Når man starter med at skrive, så er det jo ligesom et puslespil, hvor alle brikkerne ligger ude. Så prøver man på at tage de brikker og samle dem og få det til at blive til. Sådan er det egentlig at skrive, siger Henrik Enemærke.
Den 18. september udkommer En skål for Faaborg – Beværterforeningens historie. For Henrik er håbet, at bogen kan være med til at gøre faaborgerne mere bevidste om, hvor vigtigt det er at kende og bevare byens historie. For steder forsvinder, bygninger får nye funktioner, og de mennesker, der selv kan fortælle historierne, bliver færre. Tilbage er blandt andet fotografierne, dokumenterne og de fortællinger, som Henrik gennem sit arbejde har forsøgt at samle.
Og når man spørger ham, hvorfor det egentlig er så vigtigt at kende sin bys historie, kommer svaret prompte:
– Ellers har du jo ikke nogen identitet. Historien er din identitet, siger Henrik Enemærke.
