Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Siden 1910 har familien Justesen kørt med gods for faaborgenserne og senere for hele Europa. Nu har tredje generation af ejerfamilien overdraget den traditionsrige virksomhed til Søren Andreasen, der startede som lærling hos Justesen tilbage i 1998. Læs om den spændende udvikling, virksomheden har gennemgået, og om overdragelsen til den nye chef.
Da Søren Andreasen startede som lærling hos Faaborg Flytteforretning tilbage i august 1998, kom han nærmest direkte ud af tiende klasse. For han søgte ind på teknisk skole og blev her introduceret til mange forskellige uddannelser. Efter det første år, skulle de søge lærepladser, og Søren sendte ansøgninger ud til 30-40 vognmandsforretninger. Heraf svarede blot de fem, alle med beskeden ’nej tak’.
– Min vejleder fortalte så, at ’Justesen i Faaborg kan bruge en’. Så jeg kom i lære her og blev udlært chauffør i 2001. Bortset fra, da jeg aftjente værnepligt i otte måneder, så har jeg ellers været hos Faaborg Flytteforretning lige siden, siger Søren Andreasen.
Siden årsskiftet har Søren stået som chefen for det hele, selvom forretningen har været i familien Justesen gennem mere end 115 år.
TRE GENERATIONER AF FLYTTEMÆND
Det var Just Justesen, der i 1910 oprettede forretningen, og flyttede gods med hestevogn for faaborgensere.
Det var omkring samme tidspunkt, som Just grundlagde Faaborg Flytteforretning, at Mads Rasmussen etablerede Faaborg Museum. På det tidspunkt flyttede kunsten ikke rundt mellem museer, som det sker i dag, og Just havde flest opgaver med at køre på havnen med grus og sten.
Men så kom der opgaver ind med at flytte kostbare og tunge genstande til det nye museum, og det var starten på en niche med at flytte kunst, for også fynbomalerne brugte Just Justesen til at transportere deres værker i forbindelse med udstillinger og udlån.
– I 1915 flyttede forretningen til Priorensgade, hvor min farfar havde egen stald. På det tidspunkt fik mange adelige en lejlighed i København og skulle have inventar mm. flyttet derover, og det var også med til, at vi kom ind i den verden med at flytte kunst, siger Niels Justesen.
Omkring 1940 overtog Justs søn, Erik, forretningen, og da Eriks søn Niels blev færdiguddannet tømrer i 1965, indtrådte han i forretningen.
Niels overtager chefstolen i 1970 og måtte for fem år siden erkende, at ingen af de tre sønner ønskede at overtage firmaet.
Da situationen gik op for både Niels og Søren, rakte Søren en finger i vejret og tilkendegav, at han kunne være interesseret, og da startede Niels og hans familie et stort arbejde med at ændre selskabsformen, så det var lettere at overdrage til Søren, når den dag kom.
GNIDNINGSLØS OVERDRAGELSE
Den dag kom første januar i år, hvor Niels endeligt overdrog sin traditionsrige familieforretning til Søren.
– Jeg kender jo firmaet og de fleste rutiner, og det ville være ærgerligt, hvis det blev solgt til andre, så ville der snart ingen grønne biler være i byen. Jeg synes, det er en fin forretning, der skulle have lov at leve videre, siger Søren Andreasen.
Søren har ingen planer om at skabe revolutionerende ændringer – tværtimod. Alt kommer til at køre, som det hidtil har gjort, forsikrer han, og kunderne vil ikke opleve ændringer, når de ringer – bortset fra, at det nu er Sørens stemme, de får i røret.
Niels er fortsat med på sidelinjen, hvor han hjælper med de administrative opgaver, og han bemærker med et smil på læben, at kunderne ikke længere skriver ‘Hej Niels’, men nu blot afslutter mails med ’hils Niels’.
– Der har ingen vemodighed været, for jeg vidste, at det hele var i orden. Der har aldrig været et grubbet ord mellem Søren og jeg, og jeg gik selv med min far de første mange år, og det er en styrke i sådan en forretning, for det betyder noget for kunderne, både private og museerne, at det er de samme ansigter, de møder, siger Niels Justesen.
Niels, der næste gang fylder 85 år, ser det som en fin timing at drosle ned nu, hvor synet ikke bliver bedre, og der også kommer flere nye regler i flyttebranchen.
Selvom Søren gradvis er oplært i de administrative opgaver, så har det alligevel overrasket ham, hvor omfattende chefposten viser sig at være.
– Jeg vidste godt, at Niels havde nok at se til på kontoret, og det oplever jeg selv nu. Der er meget administrativt, og det er ikke bare 37 timer. Det kræver nogle timer, men det vil jeg gerne. Jeg har længe hjulpet Niels med at lave tilbud, så nu kører det bare derudaf, og det har virkelig været en glidende overgang og en stille og rolig overdragelse, og det er dejligt fortsat at kunne spørge Niels til råds, siger Søren Andreasen.
Forretningen skal køre videre, som den hele tiden har gjort, hvor opgaverne består af en mindre del private flytninger, mens størstedelen af opgaverne er flytning af kunst.
– Ja, nu har vi arbejdet med det i godt 115 år, og der skal ikke laves om på noget, siger Niels Justesen.
KUNSTEN AT HÅNDTERE KUNST
I dag flytter kunstværker og hele udstillinger ofte rundt mellem landets museer, og museerne ved godt, at Faaborg Flytteforretning står klar med ekspertisen og det helt rigtige udstyr til at passe på kulturarven.
Forretningen har nemlig bygget tre specialindrettede vogne til kunsttransporterne, som alle er udstyret med bl.a. optimal luftaffjedring og isolerede klimakasser. Vognene er fuldt klimaregulerede, GPS-overvågede og udstyret med videokamera, så lasten hele tiden kan overvåges fra førerhuset under transporten.
Kunsten skal også pakkes i korrekte pakkematerialer, og luftfugtigheden skal være korrekt. De klimakasser, kunsten pakkes i, stilles på museet 24 timer inden afhentning for at akklimatisere, ligesom værkerne forbliver i kasserne 24 timer på det nye museum, inden de pakkes ud.
– Som chauffører har vi det lidt nemmere end andre i forhold til køre- og hviletid, da vi altid er to mand i bilerne. Det er et krav fra museerne. Derudover skal både folk og bilerne være egnede til at håndtere emnerne, og det er altid os, der både pakker og pakker ud, aldrig andre, siger Søren Andreasen.
Det er efterhånden blevet en rutine for dem at håndtere dyre værker, og selvom det er museerne, der forsikrer kunsten fra ‘søm til søm’, altså under transporten, så er det altid følsomt at tage vare på en anden persons gods, og det skal gøres med omhu.
Skulle der ske forviklinger under en flytning, så er det derimod flytteforretningen selv, der hæfter for alle eventuelle forviklinger.
– Jeg kan huske engang, vi skulle tømme et kælderrum, da en familie var blevet sat ud af deres hjem. Flere år senere opdagede en anden beboer, at det var hans kælderrum, vi havde tømt. Vi havde tømt det forkerte kælderrum, fordi de havde byttet, og vi måtte betale en erstatning. Man hæfter for det ansvar, man har påtaget sig, og derfor er vi altid omhyggelige, siger Niels Justesen.
I dag har Faaborg Flytteforretning kunder i hele Danmark og hele Europa – fra det nordligste Norge til det sydligste Spanien, men det er fra opgaver i Danmark, de har de mest særlige oplevelser.
– For eksempel da hele Storstrøms Kunstmuseum skulle flyttes fra Maribo til Fuglsang. Eller da hele Aarhus Kunstmuseum skulle flyttes til Aros, det tog os mere end en måned. Her opbevarede vi faktisk det enorme værk ‘Boy’ i Faaborg i tre år, siger Niels Justesen.
Dengang havde forretningen lager dér, hvor Det Hvide Pakhus ligger i dag, og de kaldte stedet ‘det hemmelige magasin’ – for ingen skulle vide noget om de værdifulde kunstværker.
Selvom Faaborg Flytteforretning påtager sig mange store og specielle opgaver, så understreger de, at de aldrig siger nej til mindre flytninger for private.
Du kan læse mere på www.faaborgflytteforretning.dk.
