Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
Lasse Munk har altid været typen, der gerne vil finde ud af, hvordan ting virker. Som barn sad han foran en gammel computer med store disketter. Senere blev det til elektronisk musik og lyd til teater. I dag bruger han nysgerrigheden på noget helt andet: en digital platform og et værktøj til folkeskolerne, der skal gøre hverdagen lettere for både elever og lærere.
Platformen hedder Scriba, og den er skabt sammen med matematiklæreren Steffen fra Randers og en designer, Sebastian. Målet er at udvikle et program, hvor børn kan bruge tiden på at lære matematik og ikke på at lede efter knapper i et system, der er for svært at finde rundt i. Lasse Munk er 39 år, bor i Faaborg med sin kæreste Pil og deres datter Falke på tre år, og ved siden af sit arbejde som programmør er han i gang med at udvikle skoleplatformen Scriba.
FRA LYD OG TEATER TIL KODE OG SKOLEPLATFORM
Lasses vej ind i techverdenen har ikke været snorlige. Han er uddannet lyddesigner og har i mange år arbejdet med musik til blandt andet teater. Han har lavet elektronisk musik, været en del af et elektronisk orkester i København og været med til at starte Rumkraft, en elektronisk musikskole på Nørrebro, hvor mennesker kunne mødes om synthesizere, computere og lyd.
– Jeg har altid programmeret, siden jeg var et lille barn, fortæller Lasse Munk. Det var nørdet, socialt og kreativt på samme tid, og det er lige netop den kombination, der stadig driver ham.
– Jeg har altid godt kunne lide nørdede ting og at være social, fortæller Lasse Munk. Selvom han i dag skriver koder i stedet for at skabe lyduniverser til teater scener, er det grundlæggende stadig det samme: At tage noget komplekst og gøre det brugbart. At skabe rammer, hvor andre kan lege, lære og udvikle sig.
Da coronanedlukningen ramte, lukkede teatrene også, og Lasse og Pil begyndte samtidig at tale om familielivet. Der opstod et behov for et skifte. Lasse ønskede en hverdag, hvor han kunne være mere hjemme.
Han havde programmeret siden barndommen, men havde ingen formel uddannelse inden for det. Alligevel begyndte han at søge jobs. Gennem en fodboldven, der arbejdede i en IT-konsulentvirksomhed, fik Lasse en chance.
– Det blev en slags mesterlære. De var virkelig søde til at give mig en chance, siger Lasse Munk.
I virksomheden har han de seneste år arbejdet med store IT-løsninger og lært af dygtige programmører. Samtidig har han bevaret lysten til selv at bygge noget op. Noget, der var hans eget.
DEN SOCIALE NØRD
Lasse kalder sig selv for “den sociale nørd”. Det lyder næsten som en modsætning, men for ham hænger de to ting tæt sammen.
– Jeg kan godt lide det tekniske, det avancerede og det detaljerede, men jeg kan også godt lide mennesker og fællesskaber og den energi, der opstår, når nogen deler en passion, siger Lasse Munk. Lasse har blandt andet været frivillig i Coding Pirates, hvor børn kan gå til teknologi og IT og blandt andet lære at kode. Her handler det ikke kun om at bruge computeren, men om at bruge den til at skabe noget, hvilket er vigtigt for Lasse.
Han har selv spillet meget computer gennem livet og lægger ikke skjul på, at timerne hurtigt kan forsvinde foran en skærm. Det, der interesserer Lasse mest, er, når teknologien bliver et kreativt værktøj. Når man ikke bare bliver underholdt, men også bygger, undersøger og lærer. Det er også en af de tanker, der går igen i Scriba. Børn skal ikke bruge deres tid på at lede efter knapper og forstå tunge systemer. De skal bruge deres tid på at lære.
ET HUS I FAABORG OG EN NY HVERDAG
For halvandet år siden flyttede Lasse og familien til Faaborg. Inden da havde de boet i fællesskaber omkring Ollerup, men da de blev forældre, opstod ønsket om at få deres eget. De fandt huset i Faaborg. Det var til at betale, lå smukt og tæt på vandet, og byen føltes hyggelig. Derfor valgte de at slå sig ned her.
Hverdagen er i dag en blanding af familieliv, fast arbejde og iværksætteri. Lasse arbejder stadig som IT-konsulent, men har skruet ned på tiden for at få mere tid til at arbejde med Scriba. Det betyder også, at arbejdet med platformen ofte foregår hjemmefra. Han har tidligere haft kontor på Bryggergården, og han savner indimellem fællesskabet, men fleksibiliteten er vigtig. Med et lille barn i familien skal hverdagen kunne hænge sammen med hentning, bringning og alt det, der følger med.
– Og så må iværksætterdrømmen bygges op i de timer, der er, siger Lasse Munk.
ET VÆRKTØJ, DER SKAL GØRE DET LETTERE AT LÆRE
Samarbejdet med Steffen begyndte ikke som en færdig forretningsidé. Det begyndte med, at Lasse selv havde brug for hjælp til matematik. Han arbejdede med at udvikle programmer, hvor man kan sende et link, og så kan andre spille musik via nettet. Men noget af matematikken bag var avanceret, og Lasse havde brug for sparring. Gennem en bekendt blev han sat i kontakt med Steffen, der er matematiklærer og har virksomheden Matematikklubben i Randers.
Steffen arbejder med børn, der har brug for særlige læringsveje, og han har i mange år interesseret sig for didaktik og matematikundervisning. Han kender samtidig de digitale værktøjer, der allerede findes i skolen, og han har oplevet på egen krop, at de ofte var for svære at bruge.
– Det kunne tage lang tid at finde den rigtige knap, tegne en trekant eller få systemet til at gøre det, elever og lærere egentlig havde brug for. Programmerne virkede ikke altid, som om de var bygget med børn og lærere som udgangspunkt, fortæller Lasse Munk.
Lasse og Steffen begyndte derfor at tale om, om de kunne lave noget bedre. Her opstod idéen til et program, der tog udgangspunkt i skolen, undervisningen og de mennesker, der faktisk skulle bruge det.
– Scriba er i første omgang rettet mod fagene matematik, fysik/kemi og biologi, hvor elever ofte har brug for at kunne regne, tegne figurer, løse opgaver og vise mellemregninger digitalt, siger Lasse Munk.
Ambitionen er, at platformen blandt andet skal kunne bruges i forbindelse med afgangsprøver i 9. klasse. Her har eleverne både opgaver uden hjælpemidler og opgaver, hvor de må bruge digitale hjælpemidler. Scriba skal være et af de hjælpemidler.
– Vi ønsker ikke, at platformen bare skal være en digital lommeregner, siger Lasse Munk.
Når et program hjælper en elev med at løse en opgave, skal det også vise, hvordan det når frem til resultatet. Hvis en trekant skal løses, skal eleven ikke kun se svaret, men også mellemregningerne og den matematik, der ligger bag.
– Man lærer ikke et håndværk ved at springe alle skridtene over. Det gælder også i en tid med kunstig intelligens, siger Lasse Munk.
Lasse bruger selv kunstig intelligens (AI) i sit arbejde som programmør, men han er også bevidst om, at teknologien kan gøre os dårligere til det, vi ikke længere selv øver os på. Derfor skal digitale værktøjer i undervisningen ikke bare løse opgaverne for børnene. De skal hjælpe dem med at forstå.
FÆRRE SYSTEMER, MERE UNDERVISNING
Scriba er samtidig tænkt som mere end en teksteditor med matematiske funktioner. Lasse og Steffen drømmer om at bygge en samlet platform, hvor læreren kan uddele opgaver, eleverne kan arbejde med dem, aflevere dem og kommunikere med læreren. Altså en digital infrastruktur, der kan samle flere af de ting, som i dag ofte ligger spredt ud over forskellige programmer.
– For en lærer kan det være frustrerende at skulle oprette opgaver ét sted, dele filer et andet sted, modtage afleveringer et tredje sted og samtidig hjælpe eleverne med at finde rundt i det hele, siger Lasse Munk.
Det er den frustration, som Scriba forsøger at tage alvorligt. Designet skal være enkelt nok til børn, men stærkt nok til undervisningen. Målet er ikke bare, at eleverne skal synes, det er lettere.
– Jeg håber faktisk især, at lærerne bliver glade. Hvis læreren bruger mindre energi på tekniske forhindringer, bliver der mere tid til selve undervisningen, siger Lasse Munk.
DATASIKKERHED SOM EN DEL AF IDÉEN
Scriba er også født ind i en tid, hvor flere taler om digital selvstændighed, datasikkerhed og afhængighed af amerikanske techvirksomheder. Det er ikke tilfældigt, at Lasse nævner det. For ham er datasikkerhed en central del af platformens eksistensgrundlag.
– Scriba skal være funderet i EU, og brugernes data skal ikke være en handelsvare. Platformen skal sælges til kommuner, og forretningsmodellen skal derfor ikke være baseret på at registrere, hvad børn klikker på, hvor de befinder sig, eller hvordan de bruger programmet, siger Lasse Munk.
Han mener, at man som udvikler har et ansvar og at det er blevet let at få AI til at bygge noget, der på overfladen virker, men bag enhver digital løsning ligger der en lang række valg om sikkerhed, fundament og fremtidige funktioner.
– Ligesom hvis man skal bygge et hus. Mange kan måske få noget til at stå, men hvis fundamentet ikke er i orden, kan problemerne vise sig, når nogen for alvor begynder at bruge det, siger Lasse Munk.
TEKNOLOGI MED MENNESKET I CENTRUM
Scriba er ikke bare en idé på et skrivebord i Faaborg. Platformen er allerede i test på fem skoler i Randers Kommune.
Programmet kan alle de grundlæggende ting, det skal kunne, men de er ikke færdige med udviklingen. Der er stadig funktioner, der skal udvikles, forbedres og testes, og noget af det vigtigste sker i dialogen med lærerne. Lasse håber, at kommunen fremover vil benytte programmet, ligesom han drømmer om, at flere kommuner og skoler skal få øjnene op for programmet.
Som barn sad Lasse foran en gammel computer og undersøgte, hvad den kunne. Som ung skabte han elektronisk musik og fællesskaber omkring lyd og teknologi. Som voksen skiftede han spor, da familielivet og coronatiden kaldte på en ny hverdag. Nu sidder han i Faaborg og bygger et digitalt værktøj til skolen.
Scriba skal ikke imponere med flest mulige knapper. Det skal gøre noget kompliceret mere enkelt. Det skal hjælpe læreren med at undervise og eleven med at forstå. Det skal give børn et digitalt værktøj, hvor de kan bruge tiden på matematikken, ikke på at lære et besværligt program at kende.
For Lasse handler det stadig om det samme, som det gjorde, da han sad med computeren som barn. Nemlig at finde ud af, hvad man kan få den til, og endnu vigtigere:
– Hvad man kan få den til at gøre for andre, afslutter Lasse Munk.
