Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup
Få en særlig oplevelse, når Faaborg er målby i Danmarks største cykelløb den 1. august.
Invitér venner, kollegaer eller familie med til et arrangement med spisning, oplæg og mulighed for at opleve opløbet af måletapen i Faaborg på tætteste hold.
Der serveres en lækker sommerbuffet i Bryggergården, og der er mulighed for at købe øl, vin, vand med mere.
Efter middagen er der oplæg om dagens etape, hvor du kan blive klædt på til løbets afslutning i Faaborg, og se frem til gode anekdoter fra løbet og cykelsporten fra den tidligere professionelle danske landevejscykelrytter Allan Johansen, der cyklede for det danske hold Team CSC.
Der bliver også besøg fra Klaus Falk Paarup fra Dansk Cykelunion, der er head of events på PostNord Danmark Rundt, ligesom borgmester Anstina Krogh også sætter ord på opgaven med at få store events til området.
Herefter er der kaffe og kage, inden vi i fælles flok går den korte tur til det reserverede område i stationsområdet på Banegårdspladsen 10 A, hvor der er mulighed for at se rytterne på tætteste hold, når de tre gange kommer forbi på den afsluttende rundstrækning.
Der vil være mulighed for at købe kolde drikke under opholdet i det reserverede område på Banegårdspladsen 10 A.
Pris pr. billet inkl. middag, oplæg, adgang til reserveret område ved opløbsstrækningen og to øl-billetter: 395 kr.
Programmet er som følger:
Kl. 12.00 Dørene åbner i Bryggergården
Kl. 12.45 Velkomst
Kl. 13.00 Spisning
Kl. 13.45 Oplæg omkring PostNord Danmark Rundt
Kl. 14.45 Kaffe og kage
Kl. 15.15 Afgang til fods til reserveret område ved opløbsstrækningen ved stationsområdet på Banegårdspladsen 10 A
Du køber billetter ved at:
Betale via mobilepay til 58794 og det er VIGTIGT, at du skriver dit navn OG telefonnummer i beskeden.










