Tekst og foto: Henrik Poulsen
De kom direkte fra Nibe Festival og skulle videre til en stor koncert i Kongens Have i Odense, men svendborgensiske Patina gjorde lige et stop i Faaborg torsdag formiddag.
Her gav de en akustisk optræden i Helios, som en del af P4-programmet “Verdens Bedste Sommer”.
Det blev til to numre med gruppen, og Patinas “Genstart”, der har været brugt som titelmelodi i DR1’s datingprogram ‘Hotel Romantik resulterede i både fællessang og store klapsalver.
Patina er i øvrigt tilbage i området i starten af september, hvor de er på programmet til årets Midtfyns Festival, men inden da venter en lang sommer med koncerter rundt i hele landet.










