Tekst og foto: Henrik Poulsen
Lørdag eftermiddag sad Jeanett Mac Holst og hyggede sig på Faaborg Havn, da et pludseligt og voldsomt vindstød på få sekunder forvandlede havnefronten til kaos.
Kort efter lå hun på jorden med en dyb flænge i panden, mens fremmede mennesker trådte til for at hjælpe.
Jeanett Mac Holst, der oprindeligt kommer fra København, men har boet i Faaborg i 12 år, sad ved havnen og nød dagen, mens der var koncert med Skovhus & Friends ved havnebassinet.
Men på et øjeblik ændrede stemningen sig.
– I løbet af et splitsekund kom det, som om der bare kom et vindpust op over kajkanten og raserede alt. Det var skræmmende. Alle prøvede hver for sig for at holde fast i noget, så det ikke fløj videre og ramte andre, fortæller Jeanett Mac Holst.
Store parasoller, borde, stole, glas og andet inventar blev kastet rundt af vinden. For Jeanett Mac Holst blev det alvorligt, da noget ramte hende i hovedet.
– Lige pludselig sortner det bare for øjnene, og jeg siger: “Av, for helvede,” tager mig til hovedet og flytter hånden, og så er jeg bare oversmurt i blod, fortæller hun.
Hun husker, at hun derefter faldt og forsøgte at undgå de ting, der lå omkring hende.
– Jeg kan bare huske, at jeg tænker: Nu skal jeg fandme undgå alle de der ting, der ligger der bagved. Hvordan jeg har landet, har jeg ingen idé om.
Kort efter sad en mand ved hendes side og forsøgte at skabe overblik over skaden. Jeanett Mac Holst havde fået stukket servietter i hånden, som blev brugt til at stoppe blødningen.
– I næste øjeblik sidder der en mand hen over hovedet på mig og siger, at de skal løfte alle de der servietter. Så kan han bare sige, at det er et pænt stort sår, siger hun.
Såret viste sig at være omkring seks centimeter langt og så dybt, at man kunne se helt ind til benet.
Manden, der hjalp hende, hed Claus. Han viste sig at være brandmand i København, og hans ro gjorde en stor forskel midt i kaosset.
– Han vidste jo godt, hvad han skulle spørge mig om og tog god hånd om situationen. Det undrede mig, og jeg tænkte, at han måtte være noget inden for faget. Han vidste, hvad han talte om, fortæller Jeanett Mac Holst.
Hun er meget taknemmelig for den hjælp og næstekærlighed hun oplevede i forbindelse med ulykken.
– Folk var enormt flinke. Mens man kunne høre glas falde ned, og stole og borde, der stadig væltede, så lå jeg midt i det hele, mens folk stod rundt om mig og skærmede for mig, fortæller hun.
Jeanett Mac Holst blev kørt til skadestuen i Svendborg. Her blev såret renset, hun blev bedøvet, syet og fik også en stivkrampevaccination.
– Lægen lavede lidt sjov med mig og sagde, at det eneste positive ved det her var, at jeg fik en gratis stivkrampe af ham, i stedet for at jeg skulle ned og betale for den hos lægen, siger hun. Det var så dybt, så de måtte ned og hente kødet længere nede og op, fortæller hun.
Hun tror selv, at det kan have været en knækket parasol, der ramte hende.
– Jeg har ikke set, hvad det var, der kom flyvende. Men jeg tror altså, at det er en knækket parasol, der er fløjet lige ind i hovedet på mig. Og som lægerne sagde, er det godt, at den ikke har ramt mit øje eller min tinding, for så havde det været meget værre.
Efter episoden lød de første meldinger fra havnen, at flere personer var kommet alvorligt til skade, blandt andet med brækkede ben.
Jeanett Mac Holst fortæller, at hun på skadestuen talte med den anden kvinde, der også blev kørt ind fra Faaborg. Ifølge Jeanett viste det sig, at kvinden ikke havde brækket benet, men var voldsomt forslået efter at være blevet kastet af sted i sin stol og ramt ind i en af de store sten på havnen.
– Hun havde taget en flyvetur i sin stol, 10 meter eller sådan noget, og var ramt ind i en af de der store firkantede sten i området. Derfor troede hun, at hun havde brækket noget. Hun var jo helt lammet i benet, men det viste sig at være overfladiske skrammer. Hun havde simpelthen en bule, der var megastor, siger Jeanett Mac Holst.
Hun fortæller, at der ifølge skadestuen i Svendborg kom to personer ind fra Faaborg efter episoden.
Efter behandlingen på skadestuen blev Jeanett Mac Holst hentet af en veninde. Selvom hun havde fået en voldsom hovedskade, valgte hun at tage tilbage til havnen samme aften.
Hun ville fortælle de mennesker, der havde hjulpet hende, at hun var okay.
– Jeg sagde, at jeg godt lige ville ned og sige til dem, at jeg var okay, fordi folk havde været bekymrede.
Derfor betød det noget for hende at kunne komme tilbage og fortælle, at både hun og den anden tilskadekomne var i god behold.
To døgn efter ulykken er Jeanett Mac Holst stadig mærket af oplevelsen. Hun har et blåt øje, en flænge i panden, hovedpine og er øm i kroppen.
– Jeg er svimmel, har hovedpine, føler mig som en boksebold, er øm over det hele, træt og stadig lidt chokeret. Sådan er det, siger hun.
Men midt i den voldsomme oplevelse står én ting særligt klart for hende: den hjælp og omsorg, hun mødte.
– Folk har været enormt søde. Jeg talte i telefon hele dagen i går, fordi folk ringede for at høre, om jeg var okay, fortæller hun.
Selvom oplevelsen var voldsom, kommer hun tilbage til havnen.
Det skræmmer mig ikke. Nu ved jeg bare lidt mere, hvad jeg skal tage mig i agt for, siger hun.
