Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Pressefoto

Skoven i Sollerup har fået en ny spændende oplevelse.

En oplevelse du kan gennemføre uden sko og strømper for at få en anden oplevelse af naturen, så hovedet tømmes for tanker, fordi kroppens sanser aktiveres undervejs.

Sansestien er ca. 500 m lang og består af forskellige typer underlag.

Ved stiens begyndelse står en bænk, hvor sko kan placeres og her er et uddybende informationskort.

Ruten kan gennemføres af alle aldersgrupper – dog henvender den sig ikke til
gangbesværede.

Det handler ikke om at gennemføre stien bedst eller hurtigst, men om at være
nærværende med sig selv i den alsidige natur.

Undervejs på stien kan du stoppe op og lukke øjnene, så du aktiverer ørerne og
fornemmer vinden i træerne, vandet der risler i bækken eller hører musen, der piler
gennem bladene.

På den måde er stien en invitation til et område i skoven, hvor du kan eksperimentere med, hvordan din krop reagerer på naturen, når en sans bliver sløret, så en anden skærpes.

Stien er designet og udført af Naturstyrelsen Fyns dygtige skovarbejderelev Jakob Karlby Andersen i forbindelse med hans afgangsprojekt i december 2025.

Der er anvist retning til stien med de orange spor piktogrammer fra både Sollerupvej og Odensevej.