Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Sidste år åbnede den helt nye daginstitution, Skovspiren, i idylliske rammer i skoven lidt udenfor Millinge. Her har en gruppe forældre oprettet en institution, der rummer alle de Rudolf Steiner inspirerede værdier, som de ønsker, deres små spirer får med videre i livet. Kom med ind bag lågen, hvor Skovspiren har inviteret til åbent hus.
De besøgende til dagens arrangement skal godt ud på landet. For når man er drejet fra i Millinge, fortsætter man nemlig endnu 1,5 kilometer ud i naturen.
Bag de nypløjede marker græsser køer og deres kalve, og som et frodigt, lilla baggrundstæppe blomstrer årets første syrener, mens solen stråler fra en skyfri himmel. Det lader til at være de perfekte omgivelser til en institution, der vægter ro og natur som nogle af deres kerneværdier, og det lader til at være den helt rette dag, de har valgt at holde åbent hus for alle nuværende Skovspire-familier og alle, der kunne have interesse i at se, hvad en Rudolf-Steiner-inspireret institution er for en størrelse.
Kort efter det sidste sving, møder dagens besøgende et gult skilt med teksten ‘legende børn’, og parkeringspladsen er godt fyldt op og vidner om god interesse for arrangementet.
EN MAGISK LEGEPLADS
Det første, man mødes af, er indgangspartiet, som sætter gang i fantasien: For er der mon et fort gemt bag det store træhegn, eller andre eventyr?
Trebenede stativer, lavet af pinde, bundet sammen med snor, holder de hjemmemalede skilte med masser af små, grønne spirer, som fortæller det rigtige eventyr, nemlig at det er Skovspirens vuggestue- og børnehavebørn, som holder til inde bag hegnet.
På den anden side af den børnesikrede låge mødes dagens mange gæster af farvestrålende vimpler, der hænger fra grenene i de nyudsprungne bøgegrene. Det grønne tag forvandler legepladsen til et skyggefuldt huleland, hvor både træhuse, træstubbe og jordvolde lokker til leg. Sandkassen er omgivet af udhulede træstammer, der hælder mod hinanden i en nedadgående vinkel, og de nærmest skriger på, at nogen skal hælde vand i og lade det strømme videre.
Blot et par få meter nærmere det hvide, stråtækte bindingsværkshus, der er omdrejningspunkt for dagens aktiviteter, står en tunnel af pilegrene med en jordbund der bugter sig op og ned, så man nærmest fornemmer den kildren i maven, det må give de mindste børn at løbe igennem.
Ved bindingsværkshuset står barnevogne på række under en overdækket terrasse, for denne del af området er tiltænkt de mindste, nemlig vuggestuebørnene.
De mindste er afgrænset fra børnehavebørnene med det lavt hegn, så de alle har indkig til hinanden. Inde på de store børns område fortsætter det eventyrlige indtryk, og her er der pyntet op med store buketter alle vegne, og på et bord, beklædt med hvid dug, står kaffe, vand og hjemmebagt knækbrød til de besøgende.
ET SÆRLIGT FÆLLESSKAB
Det er også heromkring, at duften af bål rammer næseborene. Gæsterne skal have den fulde oplevelse, og det betyder mad, lavet over åben ild på det store bålsted. Dagens ret lyder på grøntsagssuppe med pasta og hjemmebagt brød, men der er endnu et stykke tid, før suppen er færdig.
Mens grøntsagerne svitses, forklarer Skovspire-forældre Gunhild Inderhaug, at denne dag med mange livlige børn og voksne faktisk ikke ligner en almindelig hverdag. For på hverdage arbejder det pædagogiske personale med at skabe ro. At få pulsen ned og skabe en stemning, der minder om en hverdag i en familie. Værdierne har bestyrelsen nemlig valgt med afsæt i Rudolf Steiners pædagogik, der ser det lille barn som et sansende væsen, der lærer gennem efterligning, rytme og leg.
Ved siden af står en mor med en lille spirrevip i bæresele og fortæller om Skovspiren til en interesseret besøgende. Her falder ord som ’et fortryllende sted’ og ’et virkeligt fedt sted med stor forældreopbakning’. Hun forklarer videre, at mange forældre har hørt om Skovspiren gennem venner, der er begejstrede for både rammen og indholdet for deres børns hverdage.
I hverdagen forsøger de voksne at udvise en adfærd, der er efterlignelsesværdige og meningsfulde for børnene, og som giver barnet deltagelsesmuligheder, fx når de river, fejer, strikker, syr, planter ud og pynter op eller foretager reparationer.
Alle Skovspire-familier ved, hvad stedet kan, og en far fortæller supplerende, hvordan deres barn dagligt rækker armene ud til siderne, når de passerer det sidste sving, og glad udbryder navnet på den voksen, han er mest knyttet til. Så er det ikke svært at aflevere et barn, lyder konklusionen.
Samtalen overdøves af et hvin fra børn, der hurtigt løber væk, mens en voksenstemme spørger: ‘Ej, er der nogen, jeg skal fange igen?’
STRUKTUR OG SANSER
Ud over nye familier, så er bedsteforældre i de etablerede Skovspire-familier også inviteret med, eller alle generationer faktisk, for blandt de igangværende snakke ved de opstillede bord-bænkesæt, spørger et bestyrelsesmedlem en ældre herre, som er blevet præsenteret af et mindre barn, om han mon hedder noget andet end Oldefar.
Oldefaren smiler, og der snakkes videre, mens de betragter to piger, der med en stor sten er ved at smadre skallerne på nogle genstridige hasselnødder. Legepladsen er omgivet af flere slags nøddetræer, og det er en afholdt aktivitet for mange børn at arbejde sig ind til det sprøde indhold. Den store sten kommer tæt på både børnefingre og brilleglas, men skaderne udebliver, og det giver anledning til at understrege den Rudolf-Steiner-inspirerede tankegang om at lade børn lære gennem deres sanser.
For barnet får erfaring med verden ved at smage, lugte, lytte, se og føle på den. I Skovspiren møder børnene naturmaterialer, som dufter, smager og føles forskelligt og giver dem mulighed for at lære verden at kende: stenen er kold, træ er varmt, silke er blødt, uld kan kradse.
Fadene med knækbrød har besøg af mange fingre, både store og små, og det sprøde brød får mange roser med på vejen. Bestyrelsen fortæller, at der hver dag serveres hjemmelavet mad til børnene, som de naturligvis er med til at lave sammen med den fuldtidsansatte madmor.
Suppen er så godt som færdig, der skal blot en anelse mere salt i, før dagens kok er tilfreds, og nu samles de besøgende hurtigt om de små skåle med dampende suppe, og der falder en ro over legepladsen.
I Skovspiren hersker der ingen tvivl, om hvornår det er fredag. For hver fredag serveres der pizza og pandekager bagt over bål, ligesom alle andre ugedage har deres egen, faste menu, hvilket er med til at skabe en hjemlig stemning, præget af struktur og rytme, der også er vigtige værdier i Skovspiren.
Da suppen er spist, fortsætter snakken rundt omkring i de mange hyggekroge på legepladsen, og bestyrelsen håber, at der er forældre, der er blevet inspireret til at melde deres børn ind i den institution, de gennem den seneste tid har arbejdet hårdt for at starte op.
Har du lyst til selv at opleve stemningen i Skovspiren, er du velkommen til at kontakte dem og aftale en besøgsdag, eller du kan læse mere på Skovspiren.dk.
