Tekst og foto: Henrik Poulsen
Lige siden barndommen har Kai Glad tegnet og malet. Først som en trang, der bare var der. Siden som et frirum ved siden af arbejdslivet som gartner. Og i dag som en livsnødvendighed, der fylder hans atelier med fugle, landskaber, humor, samfundskritik og akvarellens uforudsigelige farver.
– Jeg siger, at jeg har en diagnose, der hedder malersyndrom. Jeg kan ikke lade være.
Kai Glad smiler, da han siger det, men der ligger også alvor bag ordene. For kunsten er ikke bare noget, han gør, når der er tid til det. Den har fulgt ham hele livet. Fra barndommen i Aarup på Fyn, gennem uddannelse, arbejde, familieliv, til England, 22 år i København og til livet i Den Selvforsynende Landsby i Hundstrup, hvor han i dag har sit atelier og galleri.
Her maler han især i akvarel, og her beskriver han sin proces med et udtryk, der både rummer erfaring, håndværk og humor.
– Jeg kalder det en “kontrolleret katastrofe”. Når man maler vådt i vådt med akvarel, har farverne deres eget liv. De flyder hen, hvor de selv vil, og man kan ikke styre det 100 procent. Måske kan man styre det 80 eller 90 procent, og nogle gange ender det altså i en katastrofe. Så det handler om at kontrollere katastrofen, før det bliver en katastrofe, fortæller han, mens han lader fingrene glide forklarende henover en friskmalet akvarel.
ET LIV MED FARVER OG JORD PÅ HÆNDERNE
Kai Glad er født i Aarup, hvor hans far havde et lille gartneri. Det var også faren, der bestemte, at Kai skulle være gartner.
– Sådan var det dengang. Da jeg var ung, var det forældrene, der fortalte, hvad man skulle lave, og det var okay, fortæller han.
Han flyttede som ung til Odense og kom i lære som gartner. Senere gik turen til Aarhus, videre til England, hvor han boede og arbejdede som gartner i seks år, og derefter til København, hvor han havde hjemme i 22 år.
Kunsten slap han aldrig. I begyndelsen af 1970’erne gik han på Kunsthåndværkerskolen i Kolding, der dengang også fungerede som en form for reklametegnerskole. Men Kai Glad var ikke kommet for at blive reklametegner.
– Jeg kom for at blive kunstner, og det gjorde de fleste af dem, jeg gik sammen med. Det var i slutningen af 60’erne og 70’erne, hvor reklamebranchen ikke var populær blandt unge mennesker. Vi var jo socialister og kommunister, og vi skulle lave verden om. Skolen ville gerne uddanne os til reklametegnere, men vi kunne ikke se os selv lave tobaksreklamer og bilreklamer. Vi ville bare være kunstnere, siger han med et smil.
Sådan blev livet ikke helt. Der kom kone, børn, hus og bil, og en fast indtægt blev nødvendig. Derfor blev det arbejdet som gartner og anlægsgartner, der kom til at give smør på brødet gennem det meste af livet.
Men der går en tydelig linje fra jorden, planterne og naturen til billederne.
– Jeg har malet og tegnet, siden jeg var barn, og har holdt det ved lige altid. Også mens jeg arbejdede som gartner. Da malede jeg bare i min fritid, fordi jeg ikke kunne lade være. Det er en trang, jeg har.
KUNST SOM MENTAL UDLUFTNING
Når Kai Glad sætter sig i atelieret, forsvinder tiden. Han kan glemme at spise, glemme uret og glemme det meste omkring sig.
– Det er en form for meditation. Man bruger en anden hjernehalvdel, hvor man ikke tænker logik, men skønhed og liv og nogle helt andre ting. Det er mental udluftning for mig, siger han.
For Kai Glad har maleriet også haft en næsten helende betydning. I mange år kæmpede han med migræne. Da han gik på pension og for alvor begyndte at male, forsvandt migrænen.
– Det er, som om jeg havde glemt noget af mig selv eller undertrykt en del af mig. Da jeg så begyndte at tro på mig selv og gøre det, jeg virkelig brænder for, forsvandt det.
Atelieret er derfor ikke bare et arbejdsrum. Kai kalder det selv sit hospital.
– Det er her, jeg bliver mentalt helbredt. Men jeg har stadig et lille gartneri, så jeg kan ikke helt slippe det. Tit bruger jeg formiddagen på at arbejde med jord og planter, og så går jeg herover om eftermiddagen og arbejder med kunst. Det er en god kombination af praktisk og mentalt arbejde, understreger han.
EN GAMMELDAGS STIL PÅ VEJ FREM
Kai Glad beskriver selv sin stil som klassisk impressionistisk. En figurativ stil, hvor man kan se, hvad billederne forestiller, og hvor hverdagen, landskaberne og naturen står tydeligt frem.
– Det er en stilart, der var moderne for 150 år siden med skagensmalerne og guldaldermalerne. Jeg burde nok have levet dengang, men denne stilart er stadig populær. Han følger med i, hvad der sker i kunstverdenen, og når han besøger større kunstmesser som Art Herning, oplever han, at det figurative igen er på vej frem.
– Man ser ikke så meget abstrakt kunst mere, som var moderne for 10 eller 20 år siden. Det figurative er på vej tilbage, så min gammeldags facon er måske ved at blive moderne igen.
Motiverne finder han lige uden for døren. Skov, marker, mennesker, fugle og dyr. Han er passioneret omkring naturen og tager gerne med på ture arrangeret af natur- og ornitologiske foreninger. Her møder han også fuglefotografer, som indimellem lader ham bruge deres billeder som inspiration.
– Hvis de har et godt billede, spørger jeg, om jeg må låne det. Det må jeg som regel gerne, og de er glade for at få deres navn med på et maleri. Så lægger jeg det på sociale medier, og så begynder folk at kommentere. Det er en god måde at få folk i tale.
HUMOR, OPRØR OG HAMMERSHØI
Selv om naturen fylder meget i Kai Glads kunst, er der også en anden side. En mere skæv, humoristisk og indimellem samfundskritisk side. Han har lavet parafraser over Hammershøis malerier, hvor den stille, klassiske stemning får et nutidigt og komisk vrid. I et billede har Hammershøis Ida fået sig en tår over tørsten, mens pizzabakker ligger på gulvet. I et andet får hun hjemmehjælp, mens hun selv stirrer ud af vinduet. Det faldt ikke i alles smag.- Jeg fik nogle tæsk på de sociale medier, fordi nogle mente, at jeg ødelægger den danske kulturarv. Kritikerne mener, at jeg går for tæt på et dansk kunstklenodie, men pyt med det, det tager jeg gerne med, siger han med et skuldertræk.
Kai Glad ved godt, at man kan ramme noget i folk, når man flytter på det velkendte. Men han kan godt lide, når kunsten også rummer humor. Et af hans tilbagevendende motiver er en ældre kvinde på en rød Nimbus. I et billede står hun ved den lokale Brugs med en kasse Tuborg-øl, mens nummerpladen på motorcyklen lyder “Fuck You”, og politikerne Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen kigger med i baggrunden.- Jeg kalder det ældre oprør. Jeg synes, hun er herlig. Hun er ligeglad med normer og gør, hvad hun vil.
Den røde Nimbus har Kai Glad selv haft, og kvinden er siden blevet en figur i flere af hans billeder. Hun jagter høns, bliver forfulgt af politiet og ender også med at blive anholdt. – Der må gerne være humor i kunsten. Det behøver ikke være så seriøst det hele. Og jeg kan også godt lide, at der er en historie i billedet. Det gør et billede mere interessant.
NÅR KUNSTEN PRIKKER
Nogle billeder har en tydeligere politisk kant. Kai Glad har blandt andet malet en lystfisker, der hiver en fisk med grisehoved op af vandet. Et billede, der peger mod forurening af det sydfynske øhav og landbrugets udledninger af gylle. Han har også malet et billede af en traktor med en giftsprøjte, der nærmest trækker død og ødelæggelse efter sig. Det udsprang af Danmarks Naturfredningsforenings kampagne “Rent vand, ja tak”.
– Jeg sendte billedet til dem og skrev, at de gerne måtte bruge det, hvis de kunne. Men de svarede, at det var for voldsomt, for de skal jo også forhandle med landbruget.
Det er dog ikke mørket, og de barske budskaber, der fylder mest hos ham.
– Jeg kan bedst lide at male fugle, blomster og landskaber. Det er det smukke i tilværelsen. Jeg er naturelsker, og jeg vil gerne bringe det budskab ud, at vi skal passe på naturen, beundre den og værne om den. Hvis jeg skal sige, at der er et formål, så er det det. Men der behøver jo ikke altid være et formål.
ET ÅBENT GALLERI PÅ NETTET
Kai Glad er aktiv på sociale medier, hvor han lægger sine værker op, ofte mens de stadig er i proces. Nogle gange har han ikke engang fundet en titel endnu, og så beder han sine følgere komme med forslag.
– Så kommer der mange sjove forslag. Det er en god kommunikation med folk.
For ham er Facebook og Instagram blevet en slags åbent galleri. Tidligere skulle kunstnere primært udstille i kunstforeninger og gallerier for at få deres billeder set. Det gør han stadig, når muligheden opstår, men på nettet kan billederne hurtigt komme ud til mange mennesker.
– Man kan se, hvor mange der har kigget på et billede, og folk kommenterer. På den måde er det fint.
TILBAGE TIL FYN
Efter mange år væk fra Fyn vendte Kai Glad tilbage til rødderne. Sammen med sin kone Maria boede han i en lejlighed på Amager, men drømmen om fællesskab lå stadig i dem.
– Vi er gamle hippier fra 60’erne og 70’erne, og vi har boet i kollektiv i sammenlagt 12 år. Da vi fik børn, flyttede vi ud af kollektivet, men vi har altid savnet fællesskabet.
Da pensionsalderen nærmede sig, begyndte de derfor at lede efter et økofællesskab. Valget faldt på Den Selvforsynende Landsby i Hundstrup, fordi stedet både rummer fællesskab, produktion og landbrug.
– Det er ikke bare et sted, hvor man bor sammen og drikker øl. Her sker der noget. Vi arbejder sammen, og vi spiser sammen.
Her byggede Kai Glad sit lille galleri, mens hans kone fik sit eget hus til massage og andre aktiviteter.
– Det har reddet vores ægteskab, at vi både kan have fællesskab og vores egne domæner, siger han med et smil.
STEMNING FØR KORREKTHED
Kai Glad maler ikke fotografisk korrekt. Hvis der er noget i et motiv, han ikke bryder sig om, fjerner han det. Hvis der mangler noget, sætter han det ind. Inden han går i gang, ved han præcis, hvad der skal være i billedet.
– Jeg komponerer billedet, før jeg begynder. Jeg prøver at lave billeder, hvor der er en stemning eller en fortælling. Noget, der appellerer til folk.
Han holder af årstidernes skiften, af det spirende forår, hvor græsset lige er blevet grønt, og de første blade kommer på træerne. Han holder af gamle landbrug, traktorer, transportbånd og de spor, der fortæller noget om den egn, han bor i.
Nogle af de billeder, han selv har holdt mest af, har han solgt. Det har han indimellem fortrudt.
– Jeg har lavet nogle billeder, jeg virkelig godt kunne lide, og så kom jeg til at sælge dem. Det har jeg fortrudt mange gange.
Alligevel er det også en stor glæde, når andre vil have hans billeder hængende.
– Jeg maler mest for mig selv. Man er nødt til selv at kunne lide det, man laver. Hvis andre også kan lide det, er det fantastisk. Og hvis de vil købe det og give penge for det, så bliver jeg stadig vildt overrasket.
Man kan se mere til Kai Glads kunst på hans hjemmeside www.kaigladsgalleri.com samt på Facebook og Instagram, hvor han løbende viser sine værker. Han deltager også i udstillinger, når muligheden byder sig.
