Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup

Det var muligvis den varmeste plet på landkortet, at Von Quar var blevet tildelt til deres koncert på Highland-scenen kl. 13.30 fredag eftermiddag.

Solen bankede tilhørerne lige i masken, vind var der ikke noget af, og isterningerne i glassene smeltede hurtigere, end du kan sige “Eksplosiv Hooligan-Rock på Heartland”.

Trods det forlangte forsanger Mikkel Øster løb på stedet, hop, sang og brøl i et tempo, der sendte de varme sommerkroppe på overarbejde.

Von Quar er vilde. Og vildt imponerende.
De havde den mindste scene på Heartland sidste år.
I år fik de tildelt den næststørste scene.
Det var et fornuftigt valg.

Ved du, hvad jeg tror, der sker næste år?

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med bandet, så har du noget godt i vente. Sæt i gang!