Tekst: Mette-Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
Det spørgsmål blev hængende i luften over Heartland Festival, da eventyrer, forfatter og tv-vært Morten Kirckhoff i går satte sig på scenen sammen med filmproducer Helle Faber for at tale om noget, der både kan føles stort, farligt og helt almindeligt på samme tid: mod.
Morten Kirckhoff har rejst i 160 lande, er medlem af Eventyrernes Klub og er kendt fra DR-programmet 0 stjerner, hvor eventyret netop ligger i at sige ja til det, de fleste turister normalt ville gå udenom. De små veje. De forladte steder. Mødet med de mennesker, man ikke havde regnet med at møde.
Men på Heartland handlede det ikke kun om rejser langt væk. Det handlede også om de rejser, vi tager indeni os selv.
For ifølge Morten Kirckhoff har frygten fået alt for meget taletid.
– Mange mennesker oplever i virkeligheden, at de sagtens kan mærke frygten, men de er faktisk ikke opmærksomme på, at hvis de øver sig og bevidstgør modet, så kan de faktisk overkomme meget mere, end de tror, fortæller Morten Kirckhoff efter talken.
I samtalen med Helle Faber fortalte han blandt andet om den ulykke, han var ude for sidst i 30’erne, hvor hans ryg blev ødelagt. Mens han lå der i mørket, begyndte han at lede efter det, der gav mening. Han tænkte på de øjeblikke, hvor han havde rejst ud i verden med åbne øjne.
“Det at rejse ud og se verden med positivt sind og åbne øjne,” som han formulerede det på scenen.
For Morten Kirckhoff handler mod ikke om at være frygtløs. Det handler om at handle på trods af frygten.
– Modet er jo ligesom en muskel. Den skal øves, den skal stimuleres, den skal have noget modstand. Men det kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at være bevidste omkring det, siger Morten Kirckhoff.
Netop ordet modstand blev et centralt ord i talken. For som Morten Kirckhoff peger på, ligger ordet “mod” allerede gemt i “modstand”.
Derfor mener han også, at vi nogle gange gør både os selv og vores børn en bjørnetjeneste, når vi forsøger at fjerne al friktion fra livet.
– Børn udvikles gennem friktion. Så mit bedste råd er i virkeligheden at give børn modstand. Ved at fjerne friktionen fra dem, hjælper vi dem ikke, siger han.
Han nævner børn, der klatrer i træer, tumler i skoven, tager på efterskole eller på anden måde får lov at stå på egne ben. Ikke fordi de skal overlades til sig selv, men fordi de skal opdage, hvor meget de faktisk kan.
Et af de råd, der fik publikum til at lytte ekstra efter, var hans opfordring til at skifte spørgsmålet “Hvad er det værste, der kan ske?” ud med “Hvad er det bedste, der kan ske?”
– Hvis man tænker: “Hvad er det værste, der kan ske?”, så aktiverer man det negative. Så står man foran alle billederne af, hvor galt det kan gå. Men spørger man: “Hvad er det bedste, der kan ske?”, så kan det blive en oplevelse, man aldrig glemmer. Et møde med mennesker. Noget, der ender godt, siger Morten Kirckhoff.
Det lille skifte i tanken kan måske være der, modet begynder: I beslutningen om at tage et skridt. Holde talen. Sige noget højt. Rejse ud. Blive stående. Eller turde mærke det, der gør ondt.
For som Morten Kirckhoff også understreger, findes mod i mange former. Der er eventyrmod. Rejsemod. Politisk mod. Seksuelt mod. Og så er der det følelsesmæssige mod, som for Morten Kirckhoff kan være det sværeste af det hele.
– Det at skrive en bog om min fars død og stå på en scene og fortælle om det værste, jeg har oplevet i mit liv, det er det modigste, jeg har gjort, afslutter Morten Kirckhoff.
