Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Rico Busk
Nogle af Heartland-gæsterne fik sig en lille overraskelse, da de slog teltdugen til side i morges.
Mens de sov, havde frivillige ambassadører fra Faaborg-Midtfyn nemlig været tidligt oppe og anlagt små forhaver foran teltene – med køkkenhave, sprøde grøntsager, et lille kaffespot og en hilsen fra lokalområdet.
Blandt andet blev Lotte og Zelina fra Århus forkælet med et ekstra god start på dagen i teltområdet.
Idéen er både kærlig og lidt skæv: At give festivalgæsterne en smagsprøve på, hvordan det kunne føles, hvis Faaborg-Midtfyn ikke kun var deres hjem for en weekend, men måske en dag blev det på lidt mere permanent basis.










