Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Privat
Da vandet trak sig tilbage efter stormfloden i oktober 2023, stod Avernakø Havn tilbage som et havneområde, der var blevet revet fra hinanden.
Tre af havnens fire broer i havnebassinet var ødelagt. Havnecaféen var fyldt med vand. Det samme var havnens servicebygning, og selv om døre og vinduer havde været lukkede, lå der tang inde i caféen, da stormen havde lagt sig.
Nu, godt to et halvt år senere, er havnen tæt på at ligne sig selv igen.
– Det var ret omfattende. Al teknik blev smadret, og det eneste, der sådan set stod tilbage, var vores midterbro i havnebassinet, fortæller Martin Roien, der er bestyrelsesmedlem i Avernakø Havn.
For en frivilligt drevet havn som Avernakø Havn blev stormfloden ikke kun en praktisk opgave. Den blev også en økonomisk kamp. Broer og moler var ikke omfattet af naturskadeordningen, og derfor måtte havnen selv ud at finde pengene til genopbygningen.
– Vi er jo en havn drevet af frivillige, så vi skal selv generere penge til at finansiere genopbygningen. Det er det, vi har brugt tiden på, siger Martin Roien.
Stormfloden ramte havnen med voldsom kraft. Ifølge Martin Roien var det bølger fra øst, der løb ind over molen og smadrede broerne. Vandmasserne havde samlet sig efter flere dages vestenvind, inden vinden vendte og pressede vandet tilbage mod øerne fra øst.
– Det hele blev oversvømmet, da vandet løb over molen og trak broerne væk. Nogle brodæk lå ovre på Lyø, og andre lå oppe på terrassen ved havnecaféen. Så det var ret voldsomt at skulle samle det hele sammen, fortæller han.
Allerede i 2024 blev havnecaféen genopbygget og fik nyt inventar.
– Det var vigtigt for havnen at få caféen tilbage, for den er en væsentlig del af livet på Avernakø Havn og et trækplaster for både sejlere og gæster. I 2025 blev østbroen genopbygget, og i foråret 2026 gik arbejdet med vest- og nordbroen gået i gang. Dermed er havnen nu igen tæt på fuld kapacitet.
– Vi er faktisk oppe på fuld kapacitet nu. Der mangler stadig omkring 40 meter, hvor vi skal have sat fenderbrædder på, så hvis man lægger til dér, skal man lige have et par ekstra fendere med. Men ellers er broerne stærke og klar, siger Martin Roien.
Arbejdet er blevet finansieret med havnens egne midler, fundraising, støtte fra LAG Småøerne og ø-støttemidler fra Landdistriktspuljen. Men ifølge Martin Roien er genopbygningen også i høj grad båret af frivillige hænder. Den 3. maj mødtes frivillige på havnen for at arbejde videre med de nye broer. Havnen har forsøgt at genbruge så meget som muligt af det træ, der blev fisket op efter stormfloden.
– Vi har splittet de gamle brodæk ad og genbrugt meget af træet til fenderbrædder på vores langskibsbro. På arbejdsdagen fik vi sat cirka 120 meter op, og det var brædder, vi selv havde skilt ad, savet til og skruet op, fortæller Martin Roien.
Selve brodækkene, forstærkningen og pælearbejdet er udført af TM Havn, der har arbejdet på de i alt 165 meter bro, som nu er bygget stærkere end før stormfloden.
– Broerne er blevet en lille smule smallere, men de er lavet i stærkere materialer, og hele konstruktionen er stærkere. Det skulle gerne gøre dem mere stormflodssikre, siger Martin Roien.
De seneste to sæsoner har stormfloden kunnet mærkes på havnens drift. Særligt på vest- og nordbroen har det ikke været muligt at tilbyde pladser som før.
– Hele sidste sommer kunne folk slet ikke lægge til på de pladser. Der var ikke noget at lægge til ved, og folk kunne jo ikke komme i land. Vi har måttet sige nej, for vi ville ikke tage ansvar for, at nogen skulle kravle over pæle og sten, siger Martin Roien.
Derfor er glæden stor over, at havnen nu igen kan tage imod sejlere i langt større omfang.
– Vi har været hårdt ramt på besøgende på grund af stormfloden, men lige nu ser det ud til at gå rigtig godt. Og vi er klar til at få endnu flere besøgende. Vi har masser af plads, siger han.
Helt færdig er havnen dog ikke.
Vest- og nordbroen mangler fortsat strøm, fordi pengene først og fremmest er blevet brugt på at få broerne bygget op igen.
– Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi ikke har kunnet skaffe fundraising til strøm endnu, men det har været en prioritering. Vi ville hellere have broerne bygget færdige, så havnen igen ser ordentlig ud, og så man kan komme ind og lægge til. Hvis man ligger på vestbroen i år, må man undvære strøm, slutter Martin Roien, der ser frem til at byde sommerens mange sejlere velkommen på øen.
