Tekst og foto: Henrik Poulsen

Fredag aften var der traditionen tro gallafest på Faaborg Gymnasium, og eleverne i 3.G brillierede igen i år med en lang række festlige ankomster til skolen.

Forud for aftenens gallafest på skolen trillede det ene opsigtsvækkende køretøj efter den andet ind på p-pladsen med festklædte elever.

Alt fra en båd til en gaffeltruck var blandt de udsmykkede køretøjer, der bragte de glade gæster til gymnasiet.

Det er da også lige værd at nævne, at gymnasiets egen bus med et stort banner, var omdannet til “Pussy Wagon” i dagens anledning.

Det temmelig direkte banner var bare et af flere på bussen, og da vi spurgte rektor Morten Østerlund Krog om budskaberne, så var svaret ret klart. – Jeg har ikke haft noget med det at gøre, men jeg kan da se, at jeg bakker 100% op om et af de udsagn bussen rullede ind med. Der står “Sikker Sex”, og det er da en vigtig ting, storsmilede han.

Fotograf Henrik Poulsen fulgte med fra sidelinjen – se de festlige billeder her: