Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Pressefoto og Jørn Ungstrup
Der bliver masser af 80’er nostalgi, når Back to Back lørdag den 11. juli besøger Faaborg til sommerens første gratis koncert ved springvandet i Bryggergården.
Vi åbner pladsen kl. 13, og kl. 14 går Back To Back på scenen med deres trio.
Der venter en eftermiddag fyldt med hits fra bandets omfattende bagkatalog, krydret med anekdoter fra den musikalske æra i 80’erne og 90’erne.
Med en nærværende stemning inviterer Bøgvad og Remar – sammen med guitarist Jens Runge – indenfor til en rejse gennem fire årtiers følelsesladet og uforglemmelig musik.
Glæd dig til sange som “Jonathan”, “En Som Dig”, “Som De Andre Gør”, “Gløder Af Håb”, “En Elsker Som Dig”, “Holder Fast”, “Varm Chokolade” og “Tar’ Det Som Det Kommer”.
Vil du starte koncertdagen sammen med vennerne over en god middag, så husk at bestille billetter til spisningen i vores sal, når de inden længe kommer i salg.
Koncerten præsenteres i samarbejde med Rise Sparekasse og Billums Ejendomme.
Pssst…du kan også allerede nu sætte et stort kryds ud for den 15. august, hvor vi afholder sommerens anden gratiskoncert i Bryggergården.










