Tekst og foto: Henrik Poulsen
Der er spænding i luften på denne tirsdag, hvor vælgerne går til stemmeurnerne.
For de lokale folketingskandidater er det kulminationen på flere ugers intenst arbejde – og vi har spurgt to af dem, hvordan maven har det på valgdagen, og hvordan de bruger dagen.
Hos Venstres Amanda Heitmann begyndte dagen tidligt – og i højt tempo. Allerede fra morgenstunden var hun på vej mod Odense med bagagerummet fyldt.
– Vi har kurs mod Odense med 500 boller, fortæller hun.
Dagen står på uddeling i trafikken og synlighed i gadebilledet.
Efter flere ugers valgkamp er energiniveauet presset.
– Det er jo efterhånden ved at være fire uger siden, vi sidst sov, bemærker hun med et smil og understreger, at indsatsen fortsætter helt frem til valgstederne lukker.
Selvom Amanda Heitmann har været tæt på politik i mange år, har det været noget særligt at stå på egne ben som kandidat.
– Det har været super sjovt, spændende og lærerigt. Vi har mødt en masse fantastiske fynboer og hørt helt enormt mange personlige historier, fortæller hun.
Valgdagen byder også på en helt særlig praktisk opgave.
– Jeg skal til Langeland og køre en god fiskerven ned til valgstedet. Han har brækket foden, forklarer hun og tilføjer, at hun gerne hjælper andre, der måtte have brug for et lift.
Hos Socialdemokratiets Kim Aas er stemningen også præget af spænding. Efter en hård valgkamp mærker han både presset og tilfredsheden.
– Jeg har det godt. Jeg er spændt, og jeg har været så meget ude, som jeg overhovedet kunne magte, fortæller han.
Valgkampen har været krævende – både fysisk og mentalt.
– Det er voldsomt intenst. Man er på hele tiden, og man er hele tiden i tvivl om, om man bruger sine kræfter rigtigt, forklarer han. Den sidste uge er det kun blevet hårdere.
– Jeg har gået med en lungebetændelse, så det har trukket tænder ud, siger han.
Alligevel står han tilbage med en positiv fornemmelse.
– Jeg har haft nogle gode frivillige, så mavefornemmelsen er god, lyder det.
På selve valgdagen vælger Kim Aas en anden prioritering end mange af sine politiske kolleger.
Selvom han er inviteret til Christiansborg i aften, bliver han hjemme.
– Min ældste søn skal ud at rejse i morgen og være væk i et par måneder. Så vil jeg gerne være hjemme og spise aftensmad sammen med ham, forklarer han.
Det er et bevidst valg midt i en ellers politisk skæbnetime.
– Så må vi se, hvad dagen i morgen siger, siger han.
Han sætter sit eget kryds senere på dagen sammen med familien, slutter han.
