Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Mads Holdgaard og privat 

Nu vender Tina fra Korsvejens Blomster tilbage til Bryggergården med et nyt arrangement, hvor deltagerne får mulighed for selv at skabe årets påskedekoration med inspiration fra sæsonens trends.

Arrangementet finder sted torsdag den 26. marts og kombinerer kreativ fordybelse med hyggelige rammer, hvor både materialer, musik og forplejning er tænkt ind i oplevelsen.

På aftenen vil Tina guide deltagerne trin for trin i arbejdet med påskedekorationen, og alle materialer er inkluderet i prisen, så man blot skal møde op og være klar til at gå i gang.

Der vil samtidig være mulighed for at gøre en god handel, da der både er tilbud og konkurrencer i løbet af aftenen.

Dørene åbner klokken 18.30, og selve kurset starter klokken 19.00.

Billetprisen er 205 kroner og inkluderer både materialer til dekorationen samt kaffe og kage-tapas undervejs.

Der er et begrænset antal pladser til arrangementet, og billetter købes via MobilePay til 58794 – her er det vigtigt at skrive navn og telefonnummer i beskeden.

Det er også muligt at reservere pladser ved at sende en mail til janne@detrigtigefaaborg.dk.