Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Henrik Poulsen og Jørn Ungstrup
Der bliver mulighed for både politisk debat og uformel dialog, når Restaurant Klinten i Faaborg tirsdag den 17. marts danner ramme om et vælgermøde med to markante sydfynske folketingspolitikere, fortæller Per Elkjær fra Klinten over for Det Rigtige Faaborg.
Her kan interesserede møde Amanda Heitmann fra Venstre og Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet, der inviterer til en åben samtale om både lokale og nationale emner. Arrangementet finder sted fra klokken 16.30 til 18.30 på Restaurant Klinten på Klintealle i Faaborg.
Formålet med mødet er at give borgere mulighed for at stille spørgsmål og komme i direkte dialog med politikerne om de emner, der fylder i hverdagen – både i Faaborg-Midtfyn Kommune og på Christiansborg.
Ud over den politiske samtale bliver der også mulighed for at nyde lidt godt til ganen undervejs.
Der serveres let tapas og kaffe til deltagerne, mens øvrige drikkevarer kan købes på stedet.
Der er dog et loft over deltagerantallet, da der maksimalt er plads til 80 gæster. Derfor anbefaler arrangørerne, at man tilmelder sig her:
Vælgermøde på Restaurant Klinten
Arrangørerne lægger op til en aften med en god og respektfuld tone, hvor der er plads til både uenighed og nysgerrige spørgsmål.










