Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard / Privat
Lone Borgersen har altid tegnet og været kreativ på forskellige måder, men af en eller anden grund tøvede hun i lang tid med at sætte pensel på lærred. Det ændrede sig dog for alvor i 2010, og siden da har hun som kunstmaler været optaget af, hvad hun kan med maleriet. Nu arbejder hun konsekvent med sin viden om farver, teknikker, materialer og udtryk, og 2025 var et særdeles godt år, hvor det kreative har haft en sammenhæng og bevæget sig mod det professionelle virke.
– Jeg vil gerne kunne leve af at male, og jeg øver mig hver dag på at blive professionel.
De fleste forbinder måske kunstnerlivet med en turbulent og ustruktureret tilværelse, men sådan er det ikke for vores lokale kunstner, Lone Borgersen. Som tidligere underviser og studieleder på det tekniske fakultet på Syddansk Universitet er hun yderst struktureret, og denne strukturerede tilgang har hun taget med sig ind i den kreative verden.
– Jeg ser ingen kontrast mellem min faglighed indenfor softwareudvikling og mit maleri; jeg indeholder både det kreative og det strukturerede. Begge dele er dele af mig, og jeg er meget struktureret i min tilgang til maleri.
DET KREATIVE SLÅR ROD
Det kreative var noget, som altid lå og ulmede inde bagved, for selvom Lone altid har tegnet meget, så var der en barriere, som forhindrede hende i for alvor at afprøve andre kunstarter.
– Jeg har været forskrækket over at sætte pensel på lærred. Lige indtil efteråret 2010, hvor jeg tog på et coachende kunstkursus ved Karen Madsen. Hun sagde: ‘Skriv, hvad du vil have ud af dette kursus, og vælg en farve at male lærredet over med’. Det blev en varig beslutning og var en sjov teknik, og siden da er maleriet blevet en uophørlig del af min hverdag. Jeg er simpelthen ikke stoppet igen.
Lige siden opdagelsen med farver på lærred, har Lone været optaget af, hvad hun kan formidle med malerierne, og hvert år siden 2013 har hun været på ophold på kunsthøjskoler, hvor hun har lært nye teknikker og fået ny viden. Det har givet hende en forståelse for bl.a. farver, udtryk og materialer, men vigtigst af alt, så lærte hun, at hun ikke skulle male, hvad folk kan lide, men derimod finde et publikum, der kan lide lige
præcis dét, hun laver.
– Jeg er optaget af, hvad jeg kan udtrykke, og hvordan, og jeg arbejder konsekvent med viden om maleriet. Jeg vil kunne håndværket, kunne udvide det og bruge det i en kreativ proces. For mig er maleriet en måde at undersøge verden og mig selv på , og der er stadig meget at lære og vide. Det er fantastisk.
I 2020 tog Lone en beslutning om at gå på halv tid. Hun ville hjem og male.
– Men så vågnede jeg en morgen, og noget sagde, at jeg skulle stoppe helt med at arbejde på universitetet og bare male – jeg havde bare sådan en lyst til at arbejde på den måde.
Nu er førstesalen af hjemmet forvandlet til et atelier, hvor hun tilbringer mange af sine vågne timer omgivet af egne malerier, skitser, farver, pensler og en kæmpestor inspirationsvæg.
FUGLEMOTIVER
Siden opstarten på fuldtidsbeskæftigelsen som kunstner har Lone skiftet mellem mange forskellige temaer og emner, bl.a. planter, natur, croquis og en serie, hun kalder ‘havneblik’. Men efterhånden er hendes fokus rettet mod dét, hun kalder sine tre spor: landskaber, fugle og abstrakte strukturer.
– Når jeg maler, undersøger jeg verden – og mig selv. Det er amatørens glade tilværelse at male dét, man falder over. Vil jeg være professionel, må jeg gå mere i dybden med et tema. Tvinge mig selv til at indse, der er noget her, du er god til. Det har været en succes, men det kan være svært i gentagelsen, for hvornår er noget en kliche? Som jeg ser det, så er forskellen for mig, at jeg som amatør hurtigt udtømte et emne, hvorimod jeg som professionel går i dybden.
Det første tema, som Lone for alvor dykkede ned i, var fugle, hvor værkerne især kredser om krager, ravne og skarver. Det var skarverne, som i 2015 vakte hendes interesse i fugle som motiver, da hun kom kørende på rute 283 fra Nysted og blev slået af solens lys i nogle døde hvide træer i Rørsøen ved Aalholm slot på Lolland.
– Jeg var på udflugt med en malerven, og vi kørte forbi en skarvkoloni. Det var første gang, jeg så en skarvkoloni, og jeg var mildt sagt forundret! Jeg så de der helt hvide træer og måtte bare tilbage. Jeg fik øjeblikkeligt en fascination for skarverne, og senere kragefuglene, og jeg ser dem som væsener og som billeder på både bevægelse, nærvær og eksistens.
Det lysende, hvide syn satte sig fast og blev begyndelsen på en serie malerier, hvor fugle, bevægelse og landskab smelter sammen, for Lone ser fuglene som en del af vores fælles landskab, og sniger der sig en ornitologisk fejl ind i maleriet, så er der hjælp at hente.
– Jeg har generelt god sparring i min mand. Han er meget konkret og siger fx: ‘nå, det kan jeg ikke se, hvad er’. Han er især god til fugle, og af og til finder han fejl på dem, og så kan jeg rette lidt til.
26
LANDSKABER
Det nyeste tema er landskaber, og den interesse startede, da Lone i 2020 flyttede til Faaborg, hvor motiverne befinder sig lige udenfor døren på de daglige gåture.
– Jeg begyndte at male landskaber i akvarel, og det er en svær genre, hvis det ikke skal blive kedeligt. Men jeg blev nysgerrig, og det er jeg stadig, for jeg elsker udfordringer.
Til at begynde med ville landskabet ikke rigtigt finde sin form, men Lone besluttede at give det en sidste chance.
– Jeg startede med en skitse, og det lykkedes! Det blev faktisk et lille mesterværk. Jeg tænkte, at det kan jeg ikke gøre igen. Men så lykkedes det atter en gang. Men det tog mig to-tre år, før jeg havde fundet form og energi. Før jeg havde lært fortolkningen af motivet, at få følelsen i landskabet frem.
Lones fortolkning af et landskab opstår undervejs på de daglige gåture, men også på egentlige vandringer, hvor hun bl.a. har samtaler med lokalbefolkningen.
– Jeg laver en vandring og registrerer imens. Jeg snakker med folk undervejs om deres opfattelse af området og fx den grønne omstilling, deres stedbundethed eller deres forankring til stedet. Jeg arbejder med landskabet, som dét sted, det er, et sted hvor mennesker har bevæget sig og cirklet gennem tusinder af år.
Denne tilgang til landskabet har Lone med sig fra sin barndom på Langeland, og som et konkret eksempel forklarer hun, hvad hun oplever, når hun ser ud over øhavet.
– Det kan være, jeg ser ud over øhavet fra Trebjerg eller lige her fra mit atelier, og så kan jeg tænke, at jægerstenalderen og ertebøllekulturen er det tabte paradis. Men for mig ligger der noget dybt værdifuldt i det dyrkede og det avlede og i menneskets samspil med jorden, i viden og omhu og den deraf følgende forankring til stedet. Jeg maler ikke landskabet, som det ser ud, men som jeg oplever det.
ABSTRAKTIONER
Lone har altid elsket abstrakte strukturer, og da hun i 2023 deltog på kurset ‘Konkret kunst’ gennem et ophold på kunsthøjskole på Ærø, fik hun metoder med sig til at arbejde mere med de abstrakte farveflader.
– Det er ren æstetik. Konkret kunst er en genre, der genopstod efter Anden Verdenskrig, som skulle skabe en bedre verden gennem smukke billeder. Mine abstrakte strukturer bygger på rytme, farveflader og ro og er beslægtede med den konkrete kunst, men er åbne for sansning og opløsning. Jeg oplever geometriske abstrakte motiver som kompromisløse, fordi de er rendyrket maleri uden genkendeligt motiv.
Bag den konkrete, abstrakte stil er bl.a. to af Lones store forbilleder, Richard Mortensen og Gunnar Aagaard Andersen, og hun ser sin egen udvikling som kunstner hen imod det abstrakte som en stræben efter at udfordre, hvad kunst kan være.
– I mine abstrakte strukturer arbejder jeg med rytme, lag og balance, ofte i store flader og enkle former. De er på én gang præcise og sanselige. Jeg oplever dem som delikate og taktile, hvor fladerne inviterer til berøring, selvom de er stramt komponeret.
For tiden arbejder Lone sammen med Restaurant Klinten om et større projekt, hvor hendes abstrakte værker skal pryde væggene. Disse værker laver hun i akryl, men på nogle af fladerne arbejder hun med olie, for denne kombination, forklarer hun, kan lave lidt uordentlighed i nogle af de ellers stramme, abstrakte motiver.
Mød kunstneren
Når Lone arbejder med de forskellige temaer, giver det hende vidt forskellige energier. Men hun forsøger at holde hovedfokus på ét tema, for det er vigtigt at arbejde kontinuerligt på noget for at kunne fordybe sig.
Uanset, hvilket tema hun arbejder med, så er der et spørgsmål, der ofte går igen, nemlig – hvornår er et værk færdigt?
– Det er meget forskelligt. Nogle gange kan jeg se det med det samme, men ofte er det først efter et stykke tid, når jeg har lagt det fra mig og kommer tilbage til det. Ellers står selvunderkendelsen i vejen. Fx med et landskabspræget maleri, er det tilstrækkeligt abstrakt og åbent? Er det op til fortolkning for den enkelte? Eller er det for kompakt?
Men Lone oplever god feedback på sine værker, både fra hendes følgere og gode malervenner, og på hendes seneste udstilling i Kappel, hvor hun havde en ganske særlig oplevelse.
– Når jeg går ude i naturen, bliver jeg ofte berørt. I Kappel blev jeg mødt af flere beskuere, der blev berørt af mine malerier, og det var stort, at de blev berørt af noget i maleriet, jeg har skabt og selv været berørt af ude i naturen.
Du kan se flere af Lones værker på hendes hjemmeside www.loneborgersen.dk, eller på Instagram eller Facebook. Du kan også tilmelde dig, når hun afholder åbent atelier i hjemmet i Strandsgårdsparken.
DEN SVÆRE KUNST AT MESTRE AKVAREL
Lone Borgersen arbejder med mange forskellige materialer som fx akvarel, akryl, olie, digitale billeder, collager og print. Hun er dog lige nu mest optaget af akvarel, hvor farvepigment sammen med vand kan skabe vidunderlige motiver på bomuldspapir. Som demonstration tegner hun en hurtig skitse, hvor små klatter farvet pigment tværes ud på bomuldspapiret med kanten af et betalingskort. Da Lone dypper kanten af penslen i vand og trækker det hen over de gule, sorte og blå farver, eksploderer farvernes pigment, og hendes fokus rettes fuldt ud mod den proces, der nu sker på papiret:
“Akvarel handler om at danse med materialet. Vil du styre det, dør det. Du skal danse med. Hvis du vipper papiret, arbejder farverne og danner noget nyt. Det er, ligesom du er instruktøren, der sætter noget igang, men det er skuespillerne, farverne, der udfører værket.”
