Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Privat
På lørdag den 7. februar klokken 11 slår Galeriget i Bøjestræde 12 dørene op for fernisering på en ny udstilling med malerier af Ida Lejre Dyreborg, skriver Galeriget i en pressemeddelelse.
Udstillingen sætter fokus på Ida Lejre Dyreborg, der trods sin unge alder allerede har skabt et stort antal markante værker. I hendes kunst er mennesket ofte i centrum, og udtrykket er både personligt og teknisk ambitiøst.
De nyeste værker er skabt under opholdet på Holbæk Højskole og fremstår både større i format og mere eksperimenterende i udtrykket. Her arbejder Ida Lejre Dyreborg med laserende oliemaling kombineret med kul og kridt, hvilket giver malerierne en særlig dybde og intensitet.
Ida Lejre Dyreborg har rødder på Vester Åby-egnen, men er i dag bosat i København.
Udstillingen i Faaborg markerer derfor også et gensyn med hjembyen, hvor publikum får mulighed for at opleve hendes seneste kunstneriske udvikling.
Udstillingen kan ses i GaleRiget lørdage fra den 7. til og med den 28. februar i tidsrummet klokken 10 til 14.










