Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
Midt i Faaborg, bag en dør, man let kunne gå forbi uden at ane, hvad der gemmer sig indenfor, bor og arbejder kunstner Søren J. Søndergaard. Hjemmet og atelieret ligger side om side under samme tag, adskilt, men tæt forbundne. Her har han fundet en rytme, der giver plads til både fordybelse og frihed.
For mindre end et år siden byttede han et stort hus i Veflinge på Nordfyn ud med livet i Faaborgs centrum. Et hjem, han havde været glad for, men som efterhånden krævede mere tid med hækklipning, tag og vinduer, end han havde lyst til at give. Tiden var kommet til at skrue ned for vedligeholdelsen og op for det, der betyder mest: kunsten og livet omkring den.
Siden februar har Faaborg været hans base, og beslutningen har ikke givet anledning til tvivl. Byen var ikke fremmed for ham. Gennem årene har han besøgt Sydfyn ad flere omgange, ikke mindst fordi han har venner her. Naturen, kulturen og tempoet har trukket sig i ham og gør det stadig.
I dag arbejder Søren J. Søndergaard i rammer, hvor han kan gå fra pensel til byliv på få minutter. Hvor tanker kan falde på plads mellem malerierne, og hvor det næste billede langsomt tager form.
– Jeg trængte til noget luftforandring. Nu går jeg mange ture, i skoven og ved vandet, og byen har jeg lige udenfor døren. Jeg bruger stadig megen tid på min kunst, men jeg er blevet bedre til at komme ud af døren og nyde den flotte og afvekslende natur her i området, siger Søren J. Søndergaard.
NÅR HAN MINDST VENTER DET
Inspirationen til Sørens malerier kommer nogle gange pludseligt. Når idéerne melder sig, bearbejder han dem ofte i hovedet, og kradser så en skitse ned – eventuelt ledsaget af lidt tekst.
– Hvis jeg går ud på tur med alene det formål, at jeg skal inspireres til at finde på noget at male, så duer det ikke. Så kan jeg ikke finde på noget, fortæller Søren J. Søndergaard.
Hans idéer kan komme pludseligt, og så husker han dem. Enten i hovedet, eller ved at skrive dem ned.
AT TEGNE ER AT SE
Sørens metode til at male et billede forandrer sig fra gang til gang. Selvom han har mange års erfaring med at male, følger han ikke samme skabelon hver gang.
– Jeg startede jo på Det Fynske Kunstakademi som 18-årig, og dengang lærte jeg nogle gode ting. Jeg lærte f.eks. at tegne klassisk efter gipsfigurer, og det er noget, jeg er meget glad for i dag. Jeg lærte nemlig at tegne, og at tegne er at se, og at kunne forstå det, man ser foran sig, fortæller Søren J. Søndergaard.
Den klassiske baggrund har været en god solid værktøjskasse at have med sig, selvom han gemte den lidt væk i begyndelsen. Hans første malerier var mere abstrakte og nonfigurative. Han havde en ambition om at skabe sit eget univers.
– Ja, jeg var meget ung dengang, siger Søren J. Søndergaard og smiler.
Senere op igennem 1980’erne blev det for abstrakt til ham. Han fik lyst til at male noget mere figurativt og noget, man kunne se, hvad forestiller. Noget mere konkret og mere menneskeligt. Det har han gjort siden. I dag maler han både mennesker og natur. Særligt malerier af mennesker fascinerer ham.
– Engang var det en form for kamp med farverne der optog mig. “Action painting”, en form for statement. Men det blev for mystisk og der manglede substans, synes jeg. Jeg fik lyst til at bruge, hvad jeg havde lært på kunstakademiet igen. Jeg fortryder dog ikke min tid med de meget farverige billeder, for de har lært mig en del om farver, fortæller Søren J. Søndergaard.
Søren har været igennem både ekspressionistisk stil, klassisk og surrealisme, men maler i dag mere figurativt – stadig med mulighed for, at beskueren selv kan lægge det i maleriet, som de har lyst til.
– Jeg kan godt selv kigge på et maleri og tænke, “flot, det ligner rigtig godt, men det er da kedeligt”, siger Søren J. Søndergaard.
Men det mener han, at når man maler billeder, kan han stadig godt lide at gemme lidt til beskuerens fantasi og forståelse. Han maler derfor ikke med de helt små pensler for at lave bittesmå detaljer.
– Mit maleri er malet færdig, når det begynder at tale til mig. For det meste, siger Søren J. Søndergaard.
Sørens vægge i hjemmet er ikke fyldt med den kunst, han selv maler. Selvom han er glad for sine værker. Han kan nemlig godt lide at han kan “tømme hovedet”, når han har fri, og hvis malerierne kommer ind i hjemmet, har han svært ved helt at lade dem være.
– Der hang engang et af mine billeder bagved sofaen, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at kigge på det, og konstatere, at det altså ikke var helt færdigt. Det maleri står på staffeliet nu, siger Søren J. Søndergaard og smiler.
For Søren er et maleri vellykket, når det er noget, man kan forestille sig at have i sit hjem i mange år, og stadig blive ved med at “finde noget nyt” i det. Det kan være at farvernes eller motivets betydning ændrer sig, at man finder nye lag eller en ny følelse frem, alt efter hvor man selv befinder sig i livet.
– Jeg laver “åbne” billeder, der er op til folk selv at fortolke, siger Søren J. Søndergaard.
NÅR ET MALERI IKKE VIL SAMARBEJDE
Alle Sørens projekter er ikke blevet til et færdigt maleri. Han smiler ved tanken om, at han også – flere gange – har måttet kassere et værk i ren frustration over, at det ikke blev som ønsket. Ikke alt behøver at ende på væggen.
– Jeg er også min egen kvalitetskontrol, og jeg har da eksempler på, at jeg er kørt fast med et billede. Så er det kommet i skammekrogen, hvor det kan stå og vente, indtil jeg har turdet tage det op igen. Nogle gange er det lykkedes at gøre det færdigt, men andre gange er det endt i en blindgyde. Så kan nogle måske sige “men så har du lært noget af det”, men nej, det har jeg ikke altid – og det gør altså heller ikke noget, siger Søren J. Søndergaard og smiler.
Han fortæller at som regel er det en fest at begynde på et nyt maleri, men der opstår også ofte det, han beskriver som “en kritisk forhandling med maleriet” under udførelsen. Som regel kommer han dog igennem det.
Søren J. Søndergaard maler portrætter på bestilling. Når han maler dem, har han en anden og stadig professionel tilgang til billederne. Her er det ikke kun ham, der skal være tilfreds kunstnerisk, men også kunden.
– Når jeg maler portrætter til kunder, skal det ligne mere, og der skal være mere psykologisk dybde i. Rummet omkring personerne skal ikke tage fokus, da det er menneskene, der skal være i centrum, siger Søren J. Søndergaard.
BILLEDER MED PLADS TIL BESKUEREN
Kunsten er vigtig for Søren, og han mener, at kunsten kan være mangetydig og at kunsten kan åbne noget i os. Han peger på, at det måske er derfor, at han bedst kan lide malerier, der ikke “serverer” alt til beskueren, men giver dem mulighed for, selv at lægge deres følelser og tanker ind i billedet.
Ved siden af sine egne malerier har Søren også undervist andre i at tegne, blandt andet på Fyns Kunstskole i Odense. Når han underviser bliver han “tvunget” til at sætte ord på metoder, og det er med til at gøre ham mere bevidst om sit arbejde og holde ham nysgerrig.
– Og så er det en fornøjelse at se, hvordan eleverne får en “aha oplevelse”, og lære at tegne på en klassisk måde, siger Søren J. Søndergaard.
Han mener, at alle kan lære at tegne klassisk, men det kræver en indsats.
– Det skal være noget, man virkelig vil lære, siger Søren J. Søndergaard.
Søren J. Søndergaard har udstillet både nationalt og internationalt, og udstiller gerne en gang om året på SAK i Svendborg. Hvis man er interesseret i at se hans kunst, eller opleve den på tæt hold, er man også velkommen til at kontakte ham.
