Tekst og foto: Henrik Poulsen
23. – 25. januar vender Faaborg Vinterdage tilbage med en hel festival fyldt med wellness, natur- og kulturoplevelser, guidede ture og kulinariske events, der tilsammen viser, hvad Faaborg kan, også uden for højsæsonen.
Programmet rummer både gratis oplevelser og arrangementer der kræver billet, ligesom der er mulighed for at sammensætte sin egen vinterweekend uanset om man er til varme bade, kolde gys, god mad eller kulturelle oplevelser – du kan finde en oversigt over alle oplevelser på visitfaaborg.dk.
Du kan blandt andet lade dig friste af:
● Saunagus ved havnebadet
● Vildmarksbade ved Klinten
● Weekendhygge med livemusik fredag aften i Bryggergården
● Koncert i Helligåndskirken
● Foredrag i Slagteribygningen
● Filmfestival i Helios
● Guidede ture i og omkring byen
● Kulinariske oplevelser hos lokale aktører
Alt sammen med vinteren som fælles tema.
Havnen er et naturligt samlingspunkt under vinterdagene, hvor DM i Issvømning afvikles, men oplevelserne breder sig også til byens gader, caféer, butikker og kultursteder, fortæller kommunen.










