Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
Der står en stille ro omkring Nader Rostami Mosen, når han åbner døren til sit hjem i Korinth. På væggene hænger malerier, på gulvet ligger mange tæpper, der vidner om en opvækst i Iran, og på bordet ligger hans nye digtsamling, Flyve med brækket vinge. Ordene i digtsamlingen er skabt af et menneske, der har båret både flugtens mørke og håbets stædige lys med sig, lige siden han forlod Iran i 1984. Nu, i et lille hus lidt uden for Faaborg, taler han om poesien, om arbejdet for ungdommen i Vollsmose, om politik og om at høre til.
FLUGTEN FRA TEHERAN OG FYRVÆRKERI I KØBENHAVN
Når Nader taler om flugten, lægger der sig en tyngde i rummet, som om hans krop stadig husker usikkerheden. Det var tragisk, siger han, at forlade det liv, han kendte i Teheran. Men han og familien havde ikke noget valg. Revolutionen havde ændret landet, og fremtiden var ikke længere deres egen at bestemme.
Han rejste med sin kone og deres to små børn. Den yngste var kun otte måneder gammel. Den ældste var 2,5 år. Han fortæller stille, at hans far døde som 56-årig og at han og hans mor først så hinanden igen efter seks år. Da han vendte tilbage til Iran mange år senere, var børnene fra kvarteret blevet voksne, og bygningerne havde ændret sig. Det var som at gå ind i en barndom, der ikke længere fandtes.
Da familien kom til Danmark, blev de indkvarteret i København. De boede tæt ved Tivoli, og en af de første aftener lød der mange brag.
– Jeg var bange og troede, at revolutionen var kommet til Danmark. Det var lige efter, vi var kommet. Jeg kendte ikke til ‘fyrværkeri’ i den forstand, fortæller Nader Rostami Mosen.
Heldigvis kom nogle naboer ud for at forklare, hvad der skete. De tilbød hjælp i form af forståelse og smil, og den menneskelige gestus blev afgørende for familien.
– De gjorde os rolige, og det betød mere, end de nok vidste, siger Nader Rostami Mosen.
Familien boede i København i otte måneder, før de endelig fik lov til at blive i Danmark og flyttede videre til Odense. På det tidspunkt begyndte noget nyt at tage form i ham. En tanke, der senere blev til en beslutning:
– Nu må jeg være ansvarlig. Danmark skal være mit hjem, og man skal passe godt på de traditioner, man har her, siger Nader Rostami Mosen.
ÅRENE I ODENSE
I Odense begyndte et af de mest betydningsfulde kapitler i hans liv. Nader arbejdede i mere end 20 år med børn og unge i socialt belastede områder. Han har mødt mellem 10.000 og 15.000 børn og unge i sit arbejdsliv, både sårbare, vrede og nogle fulde af potentiale, der bare ventede på at blive set.
– Jeg skulle være en slags rollemodel, og jeg måtte aldrig vise angst, siger Nader Rostami Mosen.
Tre gange blev han truet på livet af unge, der skulle teste ham. Men han stod fast.
– Det skulle se fredeligt ud udadtil. Det var min opgave at sørge for, fortæller Nader Rostami Mosen.
Selvom arbejdet var hårdt, var det også fuld af glæde. Da han kom til Danmark, var det børnene, der lærte ham dansk. Han kom med rundt på udflugter, og børnenes energi og humør smittede ham hver eneste dag.
Han brugte mange år som pædagogmedhjælper, derefter pædagog og til sidst leder. Og han så nogle fantastiske transformationer. Blandt andet hos de unge, der blomstrede, forlod bandemiljøer, fandt rygrad og selvværd.
– I virkeligheden gav de mig mindst lige så meget, som jeg gav dem, siger Nader Rostami Mosen.
Som 46-årig blev Nader Rostami Mosen valgt ind i Odense Byråd for Socialdemokratiet. Han troede, at han kunne ændre tingene politisk, gøre en forskel fra et andet sted, og det kunne han til dels. Men efter fire år fandt han ud af, at han ikke ønskede en politisk karriere.
– Jeg ville hellere være socialdemokrat i min fritid, og det er jeg stadigvæk, siger Nader Rostami Mosen. Han taler i dag varmt om demokratiet og især det danske foreningsliv. Han beskriver foreningslivet som et mini-demokrati, hvor man lærer at lytte, at samarbejde og at tage ansvar.
BILULYKKE OG NY BEGYNDELSE
Efter 22 år i Danmark ramte livet ham hårdt. Han var ude for en bilulykke, der gav ham tre diskusprolapser. Det med førte lange behandlingsforløb og et brud i ægteskabet.
– Jeg kunne ingenting. Det gjorde det svært at skrive og svært at være til, siger Nader Rostami Mosen.
Han måtte lægge arbejdet fra sig en periode og begyndte at gå til psykolog. Det var en tid, hvor han langsomt samlede sig selv op igen, del for del. Men midt i det svære voksede også noget nyt frem: maleriet.
– Det blev terapi. Farverne kunne holde noget af smerten for mig, siger Nader Rostami Mosen.
Efter skilsmissen flyttede han til Korsør. Det var en periode præget af både isolation og selvopdagelse. Her skrev han, han malede, og han tænkte. Alt sammen i sit eget tempo. Det var her, han lagde grunden til det liv, han var ved at bygge op igen.
– Jeg fandt mig selv igen. Som menneske, som forfatter og som maler, siger Nader Rostami Mosen.
Men han længtes efter Fyn. Efter noget velkendt. En ro, der lå dybere.
– Fyn er fin, og jeg ville gerne tilbage, smiler han. Da han fandt huset i Korinth, var det på tvangsauktion og langt fra beboeligt. Røg-gule vægge, gamle vinduer, kolde gulve. Men han så mulighederne.
– Det tog næsten ti måneder at gøre det klar. Jeg gjorde så meget selv, lidt hver dag. Det har kostet nogle rygsmerter, men jeg er stolt af resultatet, siger Nader Rostami Mosen.
I dag er huset et varmt, personligt hjem. Og atelieret på første sal, med nye vinduer og udsigt over naturen, er blevet hans kreative base. Her kan han følge årstidernes skiften. Her kan han male og skrive, og her kan han være fri. Han nyder sine naboer og naturen. Han føler sig velkommen både i Korinth og Faaborg.
– Danskerne er rolige og venlige. De prioriterer tid med deres børn og på fritidsaktiviteter. Jeg er med årene også selv blevet mere rolig, men om det bare er alderen, ved jeg ikke, smiler Nader Rostami Mosen.
NÅR ORDENE FÅR VINGER
Nader har udgivet otte bøger. Han føler, at han har været forfatter siden han var 12 år gammel, hvor han begyndte at skrive historier. Han skriver på tre sprog: dansk, iransk og tyrkisk.
– Det glider lettest på iransk, men det er en gave at kunne udtrykke sig på flere sprog, siger Nader Rostami Mosen. Den nye digtsamling, Flyve med brækket vinge, handler om flugt, håb, tro, hjem og menneskelighed. Han håber, at læserne efter at have læst digtsamlingen vil kunne sætte sig i flygtninges sted og få udvidet deres forståelse for andres historier. Et af digtene er en hyldest til hans nye hjem, Viadukten i Korinth.
Nader er ikke færdig med at skrive. På skrivebordet ligger udkastet til hans næste roman: 2070, en fremtidsfortælling, der allerede optager ham meget. Han vil gerne udstille sine malerier, holde foredrag og være mere aktiv i lokalsamfundets foreningsliv.
– Siden jeg kom til Danmark, har jeg været taknemmelig. Jeg vil gerne give noget tilbage til det land, der også er blevet mit, siger Nader Rostami Mosen.
Når han står på sin terrasse og ser ud over markerne, ligner han en mand, der er landet det rigtige sted. En mand, der har båret tunge historier og nu giver dem videre i farver og ord. For selv når livet brækker én, kan man lære at flyve igen.
