Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
I den gule præstegård i Svanninge bor den 30-årige Ida Høyrup Benkjer med sin mand og deres søn. De er nyligt flyttet til området, og Ida er i sommer blevet ordineret som præst for Svanninge og Faldsled sogne. Det bliver hendes første jul som præst, og hun mærker både spænding og forventning forud for højtiden. Hun smiler, når hun fortæller om det: hun er spændt – men ikke bekymret. Julen betyder meget for mange, og hun mærker allerede, hvor meget folk glæder sig.
– Folk har mange forventninger til julen, men jeg synes, de er søde og overbærende, siger Ida Høyrup Benkjer.
Efter en sommer og et efterår fuld af nye indtryk har Ida allerede haft flere store oplevelser bag prædikestolen. Hun har blandt andet stået for sin første Allehelgensgudstjeneste, som gjorde stort indtryk på hende. Mange kom efterfølgende og takkede for gudstjenesten, og det bekræftede hende i, at hun er landet det rette sted.
Hun beskriver begge kirker, Svanninge og Faldsled, som meget forskellige, men hver især særlige. Da hun første gang trådte ind i Svanninge Kirke, blev hun slået af følelsen af historie og ærefrygt. Den gamle middelalderkirke, smukt vedligeholdt og fyldt med minder, fik hende til at tænke: “Kan jeg virkelig fylde de her vægge ud? Jeg er jo bare lille mig.”
Faldsled Kirke derimod, fortæller hun, er noget ganske andet. Her mærker hun en umiddelbar intimitet og nærhed. Det lille rum gør, at hun kommer helt tæt på menigheden, og det føler hun sig også rigtig godt tilpas i.
ET LIV I ET LOKALT FÆLLESSKAB
Ida og hendes familie er faldet godt til i Svanninge. De sætter stor pris på at bo et sted, hvor folk kender hinanden og vil hinanden. Det er en kontrast til livet i storbyen, hvor mange lever i hver deres boble.
– I et lille lokalsamfund er man på en måde “tvunget” til at finde ud af det med hinanden. Man kan ikke bare lukke sig inde i sin egen cirkel, som man kan i byen, og kun være sammen med dem, man minder mest om, og det er en kæmpe styrke, siger Ida Høyrup Benkjer.
Hun tror på, at vi udvikler os, når vi møder mennesker, der er anderledes end os selv, og at vi her bliver bedre til at forstå både andre og os selv. Derfor, siger hun, er julen også en vigtig tid.
– Det værste, der kan ske, er, hvis man lukker sig om sig selv. Julen minder os om, at vi har brug for hinanden, siger Ida Høyrup Benkjer.
INTIMITET OG NÆRVÆR SOM PEJLEMÆRKER
Ida er optaget af, at hendes prædikener skal føles ægte. Hun lægger mærke til folks reaktioner, når hun taler, og forsøger at afkode, hvordan hendes ord bliver modtaget. For hende handler det ikke om at “lire noget af”, men om at formidle noget, der betyder noget for andre.
– Så længe man gør sig umage, kan man ikke gøre mere, siger Ida Høyrup Benkjer.
Ida Høyrup Benkjer har taget et citat med sig fra et interview, hun engang så med kronprinsesse Mary, der sagde, at hun altid var blevet fortalt af sine forældre, at hun ikke kan være nogen anden end den, hun er.
– Det synes jeg er så fint. Det minder mig om, at jeg godt må hvile i at være mig selv, fortæller Ida Høyrup Benkjer.
Hun tror, at alle mennesker, uanset hvor meget de kommer i kirken, har en oplevelse af Gud eller det, man kunne kalde tro eller åndelighed. De bibelske fortællinger kan spejle det at være menneske og leve i en verden med både godt og ondt, siger hun og citerer Johannes Møllehave:
– “Når jeg læser i Bibelen, tænker jeg: Det er utroligt, at den kender mig. Det er ikke mig, der læser Bibelen, men Bibelen, der læser mig.”
JULENS BETYDNING
Når snakken falder på julen, breder der sig et varmt smil over hendes ansigt. Hun glæder sig til at fejre højtiden for første gang som præst, til at stå i kirken juleaften og til at møde menigheden midt i det, hun kalder “julens hjerte”.
For Ida Høyrup Benkjer handler julen om budskabet om kærlighed og nærvær, om at Gud rækker ud til mennesket, og at vi som mennesker afspejler det i alt det, vi gør i julen.
– Julen er for mig fortællingen om, at Gud rækker ud til os. Det smukke er, at vi som mennesker afspejler det i meget af det, vi gør i julen: når vi mødes og socialiseres, når vi er kreative sammen, og når vi gør noget for hinanden, siger Ida Høyrup Benkjer.
Hun griner let, da hun fortæller om en veninde, der engang nævnte, hvordan familiens juleaften kunne ende i uenighed om, hvordan sovsen skulle laves. For Ida er det et kærligt eksempel på, hvordan vi nogle gange mister fokus.
– Det er jo slet ikke det, julen skal handle om. Det vigtigste er, at vi er sammen, siger Ida Høyrup Benkjer. For Ida er julen også en lysfest midt i mørket. En påmindelse om, at kærligheden kan lyse, selv når dagene føles korte.
– Jeg bliver meget påvirket af vejret og mørket. Derfor synes jeg, det er fantastisk, at vi midt i decembermørket har vores lysfest. Vi pynter op med lyskæder og mødes, både til julefrokoster og i familien. For mig bliver lyskæderne et symbol på den kærlighed, der rækker ud gennem livets mørke, siger Ida Høyrup Benkjer.
Hun vender tilbage til tanken om lyset, da hun fortæller om sin yndlingsjulesang: ‘Hvad er det, der gør jul til noget særligt?’ af Peter Sander Andersen og Svend Erik Petersen.
– En meget smuk sang, der beskriver, hvordan det lille Jesus-barn minder os om, at julen ikke handler om gaver, neonlys og overfyldte maver, men om det lys, Gud har tændt i dig og mig, siger Ida Høyrup Benkjer.
KIRKEN I LILLA
Når kirkedørene åbnes juleaften, vil Svanninge Kirke være pyntet i lilla og hvid, som er farven, der følger kirkens kalender. Men for Ida er det ikke pynten eller farverne juleaften, der betyder noget, men derimod at der skal være plads til alle mennesker.
– Kirken kunne lige så godt have været pyntet op med røde farver. Det vigtigste er, at vi samles, siger Ida Høyrup Benkjer.
Hun håber, at både de trofaste kirkegængere og dem, der måske kun kommer til jul, vil mærke, at kirken er et sted, hvor man må være, som man er. For hende handler det netop ikke om, hvor ofte man kommer, men om mødet mellem mennesker og det, der sker i hjertet, når man træder ind.
– Jeg har selv haft perioder i mit liv, hvor højmessen ikke passede til mine behov. Det betyder ikke, at man ikke kan have et aktivt trosliv, men jeg synes, man skal tage sit åndelige liv seriøst, siger Ida Høyrup Benkjer.
For Ida handler troen derfor om formålet og ikke formen. Om at turde søge Gud på den måde, der giver mening for én selv, og finde ro i, at tro kan se forskellig ud for os alle.
INSPIRATION I FORTÆLLINGERNE
Når hun forbereder sine prædikener, søger hun ofte inspiration i Bibelens historier. Hun læser dem ikke blot som gamle tekster, men som levende fortællinger, der stadig spejler os i dag.
– Hvad føler jeg egentlig, når jeg læser den her tekst? Der er så mange vilde historier i Bibelen, der siger meget om det at være menneske. Det er vigtigt, at man giver sig selv lov til at blive grebet af fortællingerne og lade dem vække nye tanker og forståelser, siger Ida Høyrup Benkjer.
Hun oplever, at de bibelske fortællinger har størst kraft, når vi møder dem for første gang, dér, hvor de kan spejle, provokere og tolke vores egen verden på en ny og umiddelbar måde.
Når hun tænker på de kommende gudstjenester, håber hun, at folk går hjem med varme i hjertet og en lille påmindelse om, hvad julen egentlig handler om.
– Det skal ikke handle om det store juletræ eller de mange gaver, men om de små øjeblikke, hvor vi griner og er sammen. Hvor vi prøver at gøre hinanden glade, fordi vi ved, at det betyder noget, siger Ida Høyrup Benkjer.
Den del af juleevangeliet, der betyder mest for hende, er fortællingen om Maria, der blev gravid, fordi Gud ville række ud til mennesker.
– Jeg tænker, at det der rører mig mest ved juleevangeliet er, at Gud rækker ud med ydmyghed ved at lade sin søn, der vil frelse os, fødes af en “nobody” i en stald, for at vise os, at det store er i det små og i ydmygheden. At vi er størst, når vi tjener hinanden, siger Ida Høyrup Benkjer.
Når Ida ser frem mod sin første jul som præst, er det med en følelse af taknemmelighed. Hun håber, at julen i Svanninge og Faldsled vil minde folk om alt det, vi har til fælles, og om, hvor lidt der egentlig skal til for at skabe varme. Nogle gange er det bare et blik, et smil eller en hånd på skulderen, og så har man allerede rakt ud. For Ida handler julen ikke kun om det, vi gør, men om det, vi mærker.
– Den ideelle jul er ikke noget, der kan fanges i et billede, fordi jul er det, der sker inde i os, siger Ida Høyrup Benkjer.
