Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup
Faaborg/ØHs håndboldherrer er klar til oprykningsspillet til 1. division efter en særdeles stærk første sæsonhalvdel.
Holdet sluttede som nummer ét i sin pulje og har dermed sikret sig et godt udgangspunkt for den afgørende fase af sæsonen.
I oprykningsspillet venter seks hold, som alle skal møde hinanden både ude og hjemme. Kun puljens bedste hold sikrer sig den eftertragtede oprykning til 1. division, og der er dermed lagt op til en række intense og betydningsfulde opgør.
Faaborg ØH skal i den kommende tid måle sig med Otterup HK, AGF, Grindsted, Hørning Håndbold og Kerteminde HK.
Oprykningsspillet skydes i gang i januar, og med førstepladsen fra grundspillet i bagagen går Faaborg ØH ind til oprykningskampene med selvtillid og tro på, at målet om 1. division kan indfries.
Dato Tid Kamp
09.01.2026 19:00 Grindsted GIF, Håndbold 2 – Faaborg ØH
18.01.2026 14:30 Faaborg ØH – Kerteminde HK
25.01.2026 14:20 AGF, Aarhus – Faaborg ØH
05.02.2026 19:30 Faaborg ØH – Hørning Håndbold
20.02.2026 19:30 Otterup HK – Faaborg ØH
28.02.2026 15:00 Faaborg ØH – Otterup HK
06.03.2026 19:30 Faaborg ØH – Grindsted GIF, Håndbold 2
13.03.2026 19:45 Kerteminde HK – Faaborg ØH
20.03.2026 20:00 Faaborg ØH – AGF, Aarhus
28.03.2026 16:30 Hørning Håndbold – Faaborg ØH










