Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
Når kunstner Anita Køtlum står foran lærredet, bevæger den store pensel sig hurtigt og frit. De store strøg og de mange farver vidner om et temperament, der maler med både energi og følelse. Hun arbejder altid på flere værker ad gangen, som regel mindst ti, og selvom penslen bevæger sig let, tager det tid at nå frem til tilfredsheden. Nogle dage flyder det, som om alt falder på plads helt af sig selv. Andre gange kan der gå flere måneder, før hun mærker, at et værk er færdigt. Det mærker hun til gengæld tydeligt, for Anita er et sansende menneske, der først slipper maleriet, når fårenes øjne ser tilbage på hende med den helt rigtige stemning.
Anita Køtlum er vokset op i den nordligste bygd på Færøerne Viðareiði. Hun boede med sine forældre i et hus lige ved siden af sine bedsteforældre og er vokset op med at der altid var får på grunden. De har fulgt hende lige siden.
– Jeg er vokset op i en kreativ søskendeflok på fire børn. Vi er vokset op med at få at vide, at vi kunne det hele, så jeg har lært mig mange ting, siger Anita Køtlum.
Der var en der opfordrede hende til at dyrke én ting, så hun kunne blive rigtig god til det frem for kun at kunne mange ting lidt dårligt. Hun har altid været glad for at tegne og male. I skoletiden sad hun også ofte og brugte timerne på at tegne kruseduller og strikke, mens hun lyttede efter. På den måde kunne hun bedst lytte efter.
Anita Køtlum kom til Danmark i 1992, da hun skulle læse til lærer i Ribe. I 1997 fik hun en stilling på Færøerne. Sammen med sin færøske mand besluttede de sig for at flytte hjem til Færøerne, indtil manden efter seks år blev tilbudt en stilling i Danmark, som han ikke kunne sige nej til. Siden har de boet i Svanninge.
– Jeg synes, der er en dejlig stemning her på Fyn, og her er så rart at være. Vores børn havde allerede venner inden de startede i skole efter sommerferien, det år vi flyttede hertil, fortæller Anita Køtlum.
Hun oplever, at både familien og hendes malerier er blevet taget godt imod.
– Jeg har både Danmark og Færøerne at trække på, når jeg skal finde inspiration til mine malerier. Jeg synes, at folk i Danmark også har taget godt imod mine færøske får. Bedre end jeg havde forventet. Jeg har flere gange oplevet, at gæsterne er kommet ind og har sagt, at de ikke skal købe får, men landskaber, og så ender de alligevel med at købe et får, fordi de så godt kan lide den kontakt, de får med fåret, fortæller Anita Køtlum.
Selvom hendes malerier har fundet vej til mange nye hjem, og anerkendelsen vokser, er Anita stadig optaget af sin egen udvikling som kunstner. Hun ser tilbage med både nysgerrighed og smil på de første værker, hun lavede, for dér begyndte det hele.
– Mine forældre har faktisk en samling af gamle malerier, jeg har lavet, og det er sjovt at se den udvikling, der er sket, fortæller Anita Køtlum.
Hun er glad for, at forældrene har gemt nogle af hendes malerier, for hun har nemlig ikke selv gemt ret meget. Der er et par enkelte billeder i hjemmet, men ellers sælger hun det meste eller giver det væk, og hvis der er nogle billeder, hun aldrig bliver helt tilfreds med, så maler hun dem over og begynder på et nyt værk.
– Jeg kan godt have nogle billeder ude på en udstilling, og hvis de ikke rører mig, når de kommer hjem igen, så maler jeg dem over. Måske er jeg lidt perfektionistisk, siger Anita Køtlum.
SJOVE UDENDØRSMALERIER
Til en udstilling på Færøerne ønskede Anita Køtlum at skabe et værk, der hyldede de mange kvinder, som gennem generationer har strikket tøj til at holde familien varm. Hun malede et motiv af et par hænder med strikkepinde. En stille, men stærk fortælling om kærlighed og omsorg.
– Der er så meget kærlighed i det, der bliver strikket. Så mange tanker om, hvordan værket skal være, så det passer til den, man strikker til, fortæller Anita Køtlum.
Hænderne på billedet tilhører en veninde, og til samme udstilling malede Anita naturligvis også får. Det er trods alt dem, der leverer ulden til garnnøglerne.
Anitas kreativitet udfolder sig ikke kun på lærredet. Hun elsker også at male under åben himmel.
– Når jeg er hjemme på Færøerne, maler jeg på en mur ved mine forældres hus. De sad hver dag og kiggede ud på en grå mur, så min mor spurgte, om jeg ikke ville male et eller andet på den, så de kunne få noget flot at kigge på. Jeg sagde, at det ville jeg gerne, på den betingelse, at jeg fik frie tøjler, fortæller Anita Køtlum.
Hver gang hun er hjemme nu, maler hun noget nyt. Det er blevet en tradition, og det er ikke kun til underholdning for hendes forældre, men også for de folk og turister, der kommer forbi. Anita har blandt andet malet Tom og Jerry, tegneseriefigurerne “F for får” og en masse færøske får.
– Mine forældre hygger sig med at se, når turister kommer forbi og stopper op ved muren og smiler. Muren er så rustik, at jeg bare skal tilføje lidt farver. Jeg er altid forberedt, inden jeg kommer, og ved lige præcis, hvad jeg vil male. Der skal altid være et strejf af humor, siger Anita Køtlum.
Hun er glad for, at hun kan bidrage til at gøre noget godt for sine forældre, så de kan glæde sig og mindes hende, selvom hun bor langt væk.
TELEFON FULD AF FÅR
Anita begynder altid sin arbejdsproces med at beslutte, hvilket motiv hun vil male. Hendes telefon bugner af billeder af får, som hun flittigt tager hver gang hun besøger Færøerne. Når motivet er valgt, skitserer hun tegningen op på lærredet, og først derefter finder hun farverne. Farver, der afhænger af den stemning og følelse, hun mærker i kroppen. I perioder kan én nuance dominere, men når den har fyldt længe nok, skifter hun spor og vælger nye farver. Der skal mange lag maling til for at man kan sanse uldens fylde og tekstur.
– Jeg har tit tænkt, at der skal være mere landskab på, men jeg synes ofte, at de er forstyrrende for motivet, så jeg ender tit med at male det over, så det er fårene, der kommer i centrum, siger Anita Køtlum.
HUMOREN ER VIGTIG
Anita Køtlum kalder sig A9ta – et navn, der vækker nysgerrighed hos mange. Flere har taget fejl og læst det som “Asta”, og netop denne lille forvirring får hende til at smile. Hun holder af, når hendes kunst får folk til at stoppe op, smile og undres en smule. Derfor sniger hun også gerne humor ind i sine værker. Det gælder også den særlige “får-humor”, som efterhånden er blevet hendes kendetegn.
– Jeg skriver meget “får-skelligt” og “får-bavsende” og kan godt lide at lege med ordene, siger Anita Køtlum.
Sproget fylder meget for hende, både det færøske og det danske. Hun ser det som en skat, der skal passes på.
– Jeg har altid været optaget af sproget og synes, vi skal værne om det. Derfor vil jeg gerne bidrage til at dyrke det, også igennem min kunst, fortæller Anita Køtlum.
For Anita handler kunsten ikke kun om farver og penselstrøg, men om at give noget videre. Det gode humør og ønsket om at løfte andre gennemsyrer hendes værker. Hun maler, fordi hun vil skabe glæde.
En oplevelse hun ofte vender tilbage til, fandt sted under en udstilling, hvor en blind kvinde besøgte galleriet. Kvinden havde en ledsager med, der beskrev malerierne for hende. Efter at have lyttet længe, valgte kvinden at købe et af Anitas billeder, fordi hun kunne mærke den glæde og varme, som beskrivelserne rummede. Flere har udtrykt til Anita at hendes malerier er en trøst for dem i den mørke vintertid, og det glæder hende meget.
– Der er så meget dystert, der fylder i vores verden lige nu, og derfor vil jeg gerne bidrage til at gøre den lidt lysere. Bare en lille smule. Når man ser mine malerier, skal man få det godt. Der skal altid være et glimt af håb og et lys for enden af tunnelen, slutter Anita Køtlum.
