Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Da Brian Knudsen i juli fyldte 48 år, tog han en drastisk beslutning. For årene op til denne dag havde budt på megen elendighed i form af sygdom, skilsmisse og en helt gevaldig nedtur. Men Brian ville vende sit liv om og se verden i øjnene fra den højde, han nu har fra sin kørestol. Nu er sofaen skiftet ud med et træningscenter, for Brian har sat sig et vildt mål: han vil cykle Nordkap og retur.
For tyve år siden var den unge Brian Knudsen gift, havde tre børn og en masse arbejde. Familien boede i Sverige, og Brian brugte gerne sin fritid på jagt, ligesom han dyrkede triatlon, hvor han hev en del medaljer i hus, og den sportsglade mand gennemførte sågar en halv ironman.
Men omkring 2014 begyndte han at have problemer med sit helbred. Han var træt, og vejrtrækningen drillede, og derfor måtte han forbi sin læge, der mistænkte en olieallergi eller astma som årsag til symptomerne. Brian stoppede derfor som mekaniker og blev selvstændig indenfor haveanlæg og gartneri.
Selvom værksted blev udskiftet med frisk luft, forfulgte trætheden ham, ligesom smerter i kroppen blev en del af daglig dagen. Den stædige sportsudøver kløede dog på, og foruden sit dagjob arbejde han også om natten med at køre med aviser, og derimellem installerede han også vaskemaskiner. Der var fuld fart på.
– Dem, der kendte mig dengang, ville nok beskrive mig som en glad og udadvendt person, som der altid var gang i.
Det svigtende helbred fik Brians humør til at dale, han fik stress og mistede lysten til alt. Samtidigt havde hans hustru det svært, og de lod sig skille, hvorefter hun rejste til Danmark med børnene.
– Jeg blev sygemeldt med stress, og jeg gik direkte fra at være en mand med tre jobs til at være en mand uden job og ingen lyst til livet.
Brian røg ned i et sort hul med depression, og da han endelig valgte at tale med en psykiater om, hvordan han i virkeligheden havde det, blev han ikke efterladt med noget valg.
– Han sagde direkte, at jeg havde to valg. Enten kunne jeg frivilligt lade en flex-taxi køre mig på P (psykiatrisk afdeling, red.), ellers ville han ringe efter to betjente, der kunne køre mig.
Der gik to måneder, før Brian var færdigbehandlet, og her oplevede han et lille lyspunkt, da han og eksen valgte at flytte sammen igen, denne gang i Espe. Dog varede lyspunktet ikke længe, for de måtte hurtigt er kende, at det ikke gik, og de flyttede hver til sit igen.
Under hele forløbet var kræfterne i benene blevet svagere og svagere, og i 2020 var det så slemt, at Brian ofte mistede balancen og faldt, da benene ikke længere kunne bære ham. Han måtte erkende, at en kørestol var næste skridt.
– Det var ret så nederen, men jeg blev nødt til det. Jeg boede alene og led meget af socialangst, og jeg kan huske en dag, hvor jeg faldt i Rema, og pludseligt stod der en masse mennesker omkring mig. Det var jo pænt af dem, men voldsomt for mig, så jeg valgte at sætte mig permanent i min kørestol.
Foruden at blive alene, så kæmpede Brian også en bureaukratisk kamp med kommunen i et afklaringsforløb. For det er svært at få hjælp, når der ikke foreligger en diagnose, og der var, og er, fortsat ingen, der rigtigt kan forklare, hvorfor Brian har nedsat kraft i begge ben.
Økonomien blev så stram, at han måtte have hjælp til dagligdagsvarer fra Faaborg Restvarelager, og så måtte han opsige sin lejlighed og flytte ind på sin båd i Faaborg havn, hvilket ikke er den nemmeste sag i verden, når man sidder i kørestol.
– Det holdt mig jo fysisk i gang, for jeg måtte glide ned på båden og kravle rundt, og når jeg skulle på toilet eller i bad, måtte jeg i land og tilbage igen. Det var også godt for min socialangst, for mange mennesker kommer bare hen og snakker nede på havnen.
Selvom Brian klarede livet på båden alene, så viste en solosejltur ham, at det ikke er forsvarligt at tage ud på havet alene. For en bom susede rundt og flækkede, og Brian kunne ikke bjerge sejlene, og den oplevelse gjorde det klart for ham, at det ikke var sikkert at færdes alene til havs.
– Der var også en dag i Faaborg havn, hvor jeg faldt jeg i vandet og måtte svømme hele vejen rundt om båden for at slæbe mig op, men det gik heldigvis.
I 2024 fik Brian tilkendt en førtidspension og kunne dermed få sig en lejlighed igen. Humøret var fortsat trykket, og trods mange år med psykologhjælp brugte Brian lidt for ofte flasken til at dæmpe angst, ensomhed og smerter.
– En dag tænkte jeg, at hvis jeg bliver 48 år, så gør jeg noget ved det her. Så vil jeg ud og opleve noget, jeg vil i gang igen. I en ny version.
Som tænkt, så gjort. De første tanker var, at han altid havde været glad for at cykle og ville tage på tur på cykel. Eneste problem var dog, at han ingen cykel havde, og i øvrigt ikke kunne bruge sine ben. Men som ved at mirakel, to dage før sin fødselsdag, så han en håndcykel til salg.
Efter at have fejret en særdeles våd aften på sin fødselsdag i juli, vendte Brian op og ned på sin tilværelse. Flasken blev udskiftet med en benhård træningsrutine, for en tidligere triatlet sætter sig naturligvis et ambitiøst mål, og for Brian var målet: at cykel til Nordkap og retur på sin trehjulede håndcykel.
– Den gamle Brian havde som motto: ‘det skal være umuligt, før jeg kan opnå det’. Og jeg har altid gerne villet til Nordkap, men nu vidste jeg, at det ikke kunne være solo i båd, så måtte det blive på cykel. For, hvorfor ikke.
Siden juli har Brian trænet målrettet. Fire til fem gange om ugen cykler han fra hjemmet i Faldsled til Faaborg, hvor han styrker sine muskler i træningscentret, og bagefter svømmer han én kilometer på blot én time.
– Den første uge var livredderen vist meget bekymret, men det går bedre og bedre, og i går svømmede jeg faktisk to kilometer på halvanden time. Én gang om ugen cykler jeg langt, gerne 100 kilometer, hvor jeg også har min kørestol med bagpå som vægt.
Som tidligere mekaniker har Brian styr på både fingerfærdigheder og opfindsomme løsninger, så cyklen er nu modificeret med elmotor og et beslag, som han kan spænde sin kørestol fast med.
Der skal en del oppakning med, når man drager på langfart på cykel og planlægger at overnatte i smelters og på campingpladser.
– Alt i alt kommer det hele til at veje 180 kilo, så jeg skal træne med lidt vægt bagpå. Jeg satser på at køre 100 kilometer om dagen, og så skal der også være nogle hviledage.
Turen er planlagt til at starte den 1. maj og vare fire måneder i alt. Brian har planlagt nogle svinkeærinder undervejs, så turen bliver omkring 5.700 kilometer, inden han rammer Faldsled igen.
Hvis du vil følge med i Brians tur nordpå, så find hans gruppe på Facebook: Fra Faldsled til Nordkapp på 3 hjul’.
