Tekst og foto: Henrik Poulsen

Med 23 år på bagen har det hyggelige julemarked været udsat for alt fra slagregn til puddersne, men i år serverede vejrguderne en ualmindelig smuk og klar novemberhimmel med sol til det traditionsrige julemarked i Falsled.

Den juleglade landsby trak også i år tusindvis af mennesker til, og hver en ledig meter af rabatten i området blev forvandlet til parkeringsplads, mens der blev smagt, snakket og shoppet i de mange boder.

Julemanden var naturligvis også forbi, og kurven var fyldt med søde sager til de mange artige børn, der trofast troppede op ved Strandparken for at hilse på budbringeren fra det kolde nord.

Der var også æsler, kaniner, kælegrise, og rygtet siger, at nogle sågar så Jacob Haugaard synge af sine lungers fulde kraft i Vandkanten.

Se billederne fra Falsled her: