Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Privat
Den store julekalender ved Spar i Horne, som Horne Lands Støtteforening skabte tilbage i 2014, har i år fået et markant løft.
Traditionen med 24 låger og 24 sponsorerede gaver fortsætter, og kalenderen er blevet så populær, at lodderne ofte bliver udsolgt i november. Overskuddet går til lokale initiativer på Horne Land.
I år står 46 kunst- og designelever fra Faaborgegnens Efterskole for den kreative fornyelse. Under ledelse af lærerne Nanna og Justin blev lågerne slebet ned og givet helt nye motiver. 24 elevers forslag blev udvalgt og malet over to dage, hvorefter lågerne blev lakeret og sat på plads.
Den nye julekalender blev sat op forleden – og fremstår nu som 24 små kunstværker ved indgangen til Spar.
Lodder kan købes i butikken, så længe lager haves.










