Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup

Mandag formiddag blev Faaborgs to store juletræer hejst på plads på henholdsvis Lagonis Minde og ved Det Hvide Pakhus.

Som tidligere beskrevet så er byens store juletræ i år flyttet fra Torvet til pladsen ved Det Hvide Pakhus, på grund af den omfattende ombygning af byens store plads.

Træerne er i år sponsoreret af Jens Gudmund Hansen fra Multiwood i Bøjden, og er lidt mindre end vanligt på grund af træernes placering.

Juletræerne blev sikkert styret på plads af Keld Nielsen fra Aastrup Vognmandsforretning A/S og Claus Skov fra Faaborg Materialudlejning.

Træet tændes fredag den 21. november kl. 17, hvor julekonen ankommer i hestevogn, mens der efterfølgende er godteposer til alle børn ved Intersport Faaborgs outlet på Torvet.