Tekst og foto: Henrik Poulsen
Sådan kunne et middelmådigt slogan for et mindre elektrikerfirma med lidt god vilje lyde.
Der var dog ingen der drillede, og heller ingen elektrikere på banen torsdag middag, da Charlotte Stiller fra Vores Faaborg & Egn sammen Claus Skov fra Faaborg Materialeudlejning med hjælp fra en lift fik sat stikket i til årets julebelysning i Faaborgs midtby.
Det betyder, at man nu kan nyde de mange guirlander over byens gader, ligesom et stort antal juletræer er på plads foran byens butikker, hvor der starter en kamp om at pynte det flotteste træ.
Vores Faaborg & Egn afholder årets juletræstænding fredag den 21. november kl. 17 på pladsen ved Det Hvide Pakhus. Herefter går Julemanden og Nissemor via Strandgade til Julemandens Værksted i Torvegade 10, hvor der deles godteposer ud til alle børn.
Her kan du nyde billederne fra arbejdet i gaderne, som bringer julen stadig tættere på.










