Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Privat
Makkerparret Morten Jäger fra Hundstrup og Bent Mikkelsen fra Vester Aaby kunne i weekenden fejre en stor sejr, da de vandt det Nordiske Mesterskab i bilorientering.
De to, der kører for Struer & Omegns Motor Sport, sikrede sig guldmedaljerne efter suveræne sejre i begge weekendens løb, som blev afviklet fredag ved Ljungby og lørdag ved Växjö i svenske Småland.
I deres firehjulstrukne Toyota RAV4 kørte far og søn sig til et forspring på fire point ned til sølvmedaljevinderne Harald og Jan Søndergaard fra Ikast. Bronzen gik til Tomi Viitala og Juha Heikkilä fra Finland.
I alt deltog 11 danske mandskaber, og der var dansk dominans både i weekendens to løb og i medaljefordelingen.
Kæmpe tillykke med den flotte sejr.










