Tekst og foto: Henrik Poulsen
Der har været flyttedag hos Danbolig Faaborg.
Den lokale mægler er rykket fra Lagonis Minde til Mellemgade 13, hvor de nu bor dør om dør med blandt andre GF Forsikring.
Flytningen bringer mæglerne tættere på bylivet, og betyder mere trafik forbi udstillingsvinduerne med ejendomme til salg.
Det er det samme personale, som tager imod i de nye rammer.
Camilla Skovsende Madsen er daglig leder, mens Jane Lykke Castello og Andreas Christoffer Skjøde fungerer som mæglere.
Søren Lykkegaard er fortsat indehaver af Danbolig Faaborg, men har ikke sin dagligdag i Faaborg-afdelingen.










