Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup
Søndag formiddag stod de to politiske fløje i Faaborg-Midtfyn direkte overfor hinanden i en festlig fodboldkamp i Vester Åby.
Selvom det hele mest var for underholdningens skyld, så skinnede det tydeligt igennem, at ingen af de fremmødte politikere havde lyst til at forlade kunstgræsset som tabere.
Der blev givet og taget af et godt hjerte i kampen, hvor dommer Christian Jørgensen fra JFM heldigvis ikke fik brug for hverken røde kort eller VAR-tjek i løbet af dysten.
Da kampen blev blæst af kunne det blå hold tilfreds konstatere, at de kunne forlade kampen som vindere med en 5-3 sejr, over et rødt hold, der led tydligt under, at Lokallisten denne formiddag støttede det blå hold.
Det røde hold bestod af: Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale og SF.
Det blå hold bestod af: Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Lokallisten, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.
Se Jørn Ungstrups billeder fra arrangementet her:










